Naniwa Standard T-210 med korn #1000 er en japansk mellemslibesten, der anvendes til almindelig slibning af køkkenknive, når kniven er sløv, men ikke beskadiget. Stenen giver en skarp og funktionel æg, der egner sig til daglig brug. Slibestenen leveres i farven natur/brun.
Stenen er velegnet til køkkenknive i blødere ståltyper op til ca. 59 HRC.
Anvendelse: Slibestenen lægges i koldt vand i ca. 10 minutter, indtil den holder op med at boble. Herefter tages den op af vandet og er klar til brug.
Vedligehold: Slibestenen skylles i lunkent vand efter brug og tørres af. Den skal være helt tør, inden den eventuelt opbevares i en lufttæt beholder.
Producent og oprindelse: Naniwa er et japansk firma fra Osaka, som siden 1941 har fremstillet slibesten og tilbehør til knivslibning. Naniwa er kendt for høj kvalitet, præcision og et bredt sortiment – fra begyndervenlige sten til professionelle modeller.