Naniwas slibestensholder A-902 er solid og velbygget. Den sikrer, at slibestenen ligger fast, når du sliber dine knive. Holderen kan indstilles, så den passer til slibesten på op til 22 cm – dvs. de fleste slibesten.
Holderen er et praktisk og fornuftigt supplement, hvis du ofte arbejder med slibesten. Holderen gør knivslibningen sikrere, noget sjovere og mere effektiv, da den holder slibestenen godt fast med sin konstruktion af stål og gummi. Den løfter desuden stenen lidt op fra bordet, så du har en bedre og lettere vinkel at arbejde fra.
Gummidelene glider let på skinnen og giver samtidig et godt greb mod underlaget. Efter brug bør ståldelene tørres af for at undgå korrosion, og de bevægelige dele smøres jævnligt med en syrefri hobbyolie – evt. den japanske kamelia-olie – for at bevare den glidende funktion.