Læderstrop til knive, Naniwa

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • 1-2 hverdages levering

Produktdetaljer

En læderstrop bruges til slibning og vedligehold af knive, og er det sidste trin i slibeprocessen. Både når man sliber og bruger sin kniv, så dannes et mikroskopisk "skæg" på knivens æg. Den glatte overflade på læderstroppen bruges til at fjerne dette skæg, så kniven bliver rigtig skarp og giver æggen en spejlblank finish.

Stroppen er særlig effektiv efter slibning med en fin slibesten (korn #1000–#3000) eller en ekstra fin slibesten (korn #4000 og derover). Hvis kniven føles mindre skarp, kan en kort behandling på stroppen midlertidigt forbedre skarpheden. Samtidig hjælper regelmæssig brug med at forlænge tiden mellem egentlige slibninger, fordi æggen holdes skarp længere.

Stroppen er udført i kalvelæder, limet på magnolietræ og forsynet med en skridsikker gummibase, så den ligger stabilt under brug.

Anvendelse
Træk kniven – med skæret væk fra sliberetningen – i en vinkel på 20°, og giv den en 5-10 strøg på hver side. Udover at fjerne skægget, så poleres kniven samtidig, så den bliver skinnende og blank.

Vedligehold
Aftørres med en klud.