Japansk udbenerkniv til fjerkræ i Honesuki-stil med et 14,7 cm langt, trekantet knivblad af rustfrit MBS-26 stål og skæfte af sort pakkatræ.
Om Masahiro MV
MV er Masahiros klassiske serie af køkkenknive. Knivene er fremstillet af rustfrit MBS-26 stål (molybdæn-vanadium), hærdet til 58–59 HRC og slebet med Masahiros karakteristiske asymmetriske æg, som giver en høj skæreevne og et præcist snit.
Knivene er fuldskæftede og opbygget uden bolster mellem blad og skæfte. Det giver en lettere konstruktion, som mange foretrækker til hurtige og præcise skæreopgaver. Skæftet er fremstillet af sort pakkatræ og er fastgjort med tre nitter.
Ønsker du samme stål, slibning og skæreegenskaber i en tungere konstruktion med bolster, findes knivene også i Masahiro Pro-serien.
Om stilarten Honesuki
En japansk Honesuki er en udbenerkniv, der bruges til at skære kød fra ben, især fjerkræ. Kniven har en kort, stiv klinge, typisk mellem 13 cm og 16 cm lang, og en særlig spids, som sikrer optimal kontrol ved detaljerede snit og udskæringer. Den skarpe spids gør det lettere at nå ind i små og vanskeligt tilgængelige områder på dyret, hvilket gør kniven yderst velegnet til præcist at fjerne ben uden at beskadige de omkringliggende muskler.
Længde:
- Knivblad: 14,7 cm
- Hele kniven: 26,5 cm
Konstruktion:
Blad:
- Materiale: MBS-26 rustfrit stål (molybdæn-vanadium)
- Hårdhed, Rockwell C: 58-59 HRC
- Slibning, æg: 70/30
- Slibning, sværhedsgrad: Mellem
Skæfte:
- Materiale: Sort pakkatræ (lamineret træ)
- Påhæftning: 3 nitter
- Bolster: Nej
Vedligehold:
Vask aldrig din kniv i opvaskemaskinen, da det sløver bladet og udtørrer skæftet. Rengør og tør kniven efter brug, for at forhindre rust. Hav ikke kniven liggende i en skuffe, men hæng den helst på en knivmagnet. Husk, at forkert pleje vil resultere i rust og sløvhed, og forkert brug af slibemaskiner og strygestål vil ødelægge bladet.
Strygning og slibning:
Vi rådgiver gerne om, hvilket strygestål eller hvilken slibesten der passer bedst til din kniv. Vi anbefaler dog, at du besøger vores butikker, hvor vores erfarne knivsliber kan sørge for en professionel slibning.