Kokkekniv, Santoku, Zuiun L 18 cm

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • 1-2 hverdages levering

Produktdetaljer

Knivene i Zuiun-serien fra japanske Seki Kanetsugu er med et smukt slået 'Damascus'-knivblad, hvor de mange lag rustfrit stål tydeligt fremtræder. I Japan kaldes knivtypen for en hybrid, da knivbladets 50/50 slibning gør, at knivene kan anvendes lige godt til at skære kød, fisk, fjerkræ og grønt. Slibningen gør også, at knivene kan anvendes af både højre- og venstrehåndede. Her er det en let og alsidig kokkekniv/grøntkniv i Santoku-stilarten, med et knivblad på 18 cm.

Om stilarten Santoku
En Santoku er en japansk knivtype, der på mange måder minder om en kokkekniv, da den er beregnet til at kunne løse alle knivopgaver i køkkenet: Snitte, udskære, skære i skiver og hakke. Bladet er som regel både bredt og tyndt på en Santoku, den er ofte uden bolster (som er metalstykket mellem blad og skaft), og den er som regel velafbalanceret og let.

K-tip: Særlig knivspids
Knivenes design et meget genkendeligt med den afskårne knivspids, der i Japan kendes som 'kiritsuke' eller blot K-tip. En traditionel kiritsuke-kniv er en kombination af en usuba- og en yanagiba-kniv, dvs. af en grøntsagskniv og en sushikniv, og kniven er derfor konstrueret til at fungere i begge køkkener.

Hårdt knivblad
Stålet har gennemgået en 'sub-zero' proces, hvor det udsættes for temperaturer på -70 °C eller derunder, hvilket gør det ekstra hårdt og sejt. Knivbladets kerne er fremstillet af en såkaldt SPG2 ståltype med højt indhold af kulstof, som gør bladet slidstærkt og modstandsdygtigt overfor rust.

Syvkantede skæfter
Knivene er med det karakteristisk syvkantede 'Shichikaku' skæfte, som ligger virkelig godt i hånden. Skæftet er fremstillet af lamineret, brunt pakkatræ, hvilket er et kompositmateriale, der består af hårdt sammenpresset træpulver og harpiks. Pakkatræ er vandafvisende og meget slidstærkt.

Leveres i trææske
Knivene leveres i en smuk æske af kejsertræ.

Om producenten
Det japanske knivmærke Seki Kanetsugu blev grundlagt i 1918, og serien Zuiun markerer firmaets 100 års jubilæum. Knivene i serien kombinerer den traditionelle japanske 'swordsmith' teknik med moderne produktionsmetoder.


Type:

  • Kiritsuke Santoku

Længde:

  • Hele kniven: 33,2 cm
  • Knivblad: 18 cm

Blad:

  • Finish: Damascus
  • Materiale: 64 lag rustfrit stål, kerne af SPG2 stål med højt kulstofindhold
  • Hårdhed, Rockwell C: 62-63 HRC
  • Slibning, æg: 50/50

Skæfte:

  • Stilart: Shichikaku, syvkantet
  • Materiale: Brunt pakkatræ, komposit

Vedligehold
Vask aldrig din kniv i opvaskemaskinen, da det sløver bladet og udtørrer skæftet. Rengør og tør kniven efter brug, for at forhindre rust. Hav ikke kniven liggende i en skuffe, men hæng den helst på en knivmagnet. Husk, at forkert pleje vil resultere i rust og sløvhed, og forkert brug af slibemaskiner og strygestål vil ødelægge bladet.

Strygning og slibning
Vi rådgiver gerne om hvilket strygestål eller slibesten, der passer til den enkelte kniv. Vi anbefaler dog, at man allerhelst kommer ind i vores butikker, og får vores knivsliber til at slibe kniven.