Urte- og grøntkniv, Paring L 9 cm

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Hurtig levering på 1-2 hverdage

Produktdetaljer

Kniven er på vej hjem til os fra Japan. Skriv til webshop@kunstogkokkentoj.dk så giver vi besked, når den kan bestilles.

Japansk urte- og grøntkniv i Paring-stil med et 9 cm langt knivblad af rustfrit MBS-26 stål og skæfte af sort pakkatræ.

Om Masahiro MV
MV er Masahiros klassiske serie af køkkenknive. Knivene er fremstillet af rustfrit MBS-26 stål (molybdæn-vanadium), hærdet til 58–59 HRC og slebet med Masahiros karakteristiske asymmetriske æg, som giver en høj skæreevne og et præcist snit.

Knivene er fuldskæftede og opbygget uden bolster mellem blad og skæfte. Det giver en lettere konstruktion, som mange foretrækker til hurtige og præcise skæreopgaver. Skæftet er fremstillet af sort pakkatræ og er fastgjort med tre nitter.

Ønsker du samme stål, slibning og skæreegenskaber i en tungere konstruktion med bolster, findes knivene også i Masahiro Pro-serien.

Om stilarten Paring
En Paring er den mindste type af de japanske urte- og grøntknive og kan betragtes som en kompakt udgave af en Petty. Den er udviklet til præcisionsarbejde, hvor kniven typisk holdes i hånden frem for at arbejde mod et skærebræt. Kniven er ideel til at skrælle frugt og grøntsager, fjerne urenheder, tournere grøntsager og udføre andet fint detaljearbejde. Med sit korte blad på 9 cm giver den maksimal kontrol ved de mindste køkkenopgaver, hvor et længere blad ville være mindre praktisk.


Længde:

  • Knivblad: 9 cm
  • Hele kniven: 20 cm

Konstruktion:

  • Fuldskæftet

Blad:

  • Materiale: MBS-26 rustfrit stål (molybdæn-vanadium)
  • Hårdhed, Rockwell C: 58-59 HRC
  • Slibning, æg: 70/30
  • Slibning, sværhedsgrad: Mellem

Skæfte:

  • Materiale: Sort pakkatræ (lamineret træ)
  • Påhæftning: 3 nitter
  • Bolster: Nej

Vedligehold:
Vask aldrig din kniv i opvaskemaskinen, da det sløver bladet og udtørrer skæftet. Rengør og tør kniven efter brug, for at forhindre rust. Hav ikke kniven liggende i en skuffe, men hæng den helst på en knivmagnet. Husk, at forkert pleje vil resultere i rust og sløvhed, og forkert brug af slibemaskiner og strygestål vil ødelægge bladet.

Strygning og slibning:
Vi rådgiver gerne om, hvilket strygestål eller hvilken slibesten der passer bedst til din kniv. Vi anbefaler dog, at du besøger vores butikker, hvor vores erfarne knivsliber kan sørge for en professionel slibning.


Relaterede varer