Petty urtekniv/grøntkniv fra Suisin med knivblad på 12 cm i japansk karbonstål (kulstofstål) og skæfte i sort POM-plast.
Suisins karbon-serie er udført af et enkelt stykke stål, med påsvejset bolster og skæfte i sort plast. Serien her er relativ let og tynd, så kniven er særligt velegnet til grøntsager, men den kan sagtens bruges til fisk og kød.
Suisin bruger et lidt blødere stål end andre traditionelle japanske knivmagere. Herved kan knivene blive lige så skarpe, men de er langt lettere at slibe og stryge op. Selvfølgelig skal de så stryges oftere, men med mindre man bruger knivene i mange timer hver dag, har det ikke nogen praktisk betydning.
OBS: Hakning bør foretages med varsomhed, da der ellers kan komme hakker i den tynde æg.
Vores mening
Håndværket er 1. klasses, perfekt balance, ingen skævheder i bladet og ingen revner og lignende. Et virkeligt godt bud på en kokkekniv til at starte sin samling med, som man vil være glad for, uanset ens tekniske niveau.
Knive i kulstofstål som denne er vidunderligt lette at stryge og slibe op, men man skal være opmærksom på, at bladet bliver mørkt/plettet i brug og at de optager aromastoffer, som kan blive overført til andre emner, f.eks. når man hakker løg. Kan man leve med det, så får man virkelig valuta for pengene i denne serie.
Om stilarten Petty
En japansk Petty er en lille, manøvredygtig og alsidig kniv, der ofte bruges til præcisionsarbejde i køkkenet, som for eksempel at skrælle, skære frugt og grønt, eller til at arbejde med mindre kødstykker. Den minder om en europæisk urtekniv, men har et lidt længere og smallere blad, normalt mellem 12 og 15 cm.
Længde:
- Knivblad: 12 cm
- Hele kniven: 23 cm
Konstruktion:
- Fuldskæftet med påsvejset bolster
Blad:
- Materiale: Japansk karbonstål (kulstofstål)
- Hårdhed, Rockwell C: 58 HRC
- Slibning, æg: 70/30
- Slibning, sværhedsgrad: Let
Skæfte:
- Materiale: Sort POM-plast (polyacetal resin)
- Påhæftning: 3 nitter i rustfrit stål
- Bolster: Ja, svejset
Vedligehold:
Knive i karbonstål (kulstofstål) kræver særlig pleje og bør aldrig vaskes i opvaskemaskine, da de risikerer at ruste hurtigt. Efter brug vaskes kniven i hånden med almindeligt opvaskemiddel og tørres grundigt af med det samme. Ved længere tids opbevaring kan et tyndt lag syrefri olie, f.eks. kameliaolie, påføres knivbladet for at beskytte mod rust. Med tiden vil stålet udvikle en mørkere, naturlig patina, og visse syreholdige fødevarer kan medføre misfarvning af bladet. For at holde knivsæggen skarp anbefales løbende vedligeholdelse med strygestål eller læderstrop samt regelmæssig slibning på sten efter behov.
Strygning og slibning:
Vi rådgiver gerne om, hvilket strygestål eller hvilken slibesten der passer bedst til din kniv. Vi anbefaler dog, at du besøger vores butikker, hvor vores erfarne knivsliber kan sørge for en professionel slibning.