Stegepande i uemaljeret støbejern, indstegt med hørfrøolie. Panden har relativt høje sider, hældetud i begge sider og et ekstra håndtag, som gør den lettere at løfte og håndtere. Kan anvendes på alle komfurer, inkl. induktion, samt i ovn. Fås i størrelser fra Ø 25 til 30 cm og tåler metalredskaber.
Anvendelse:
Velegnet til stegning af kød, fjerkræ og grøntsager. Støbejern holder varmen stabilt, så panden bevarer temperaturen, når ingredienserne lægges på. Vær opmærksom på, at stivelsesholdige råvarer som ris og kartofler samt meget magert kød kan hænge fast. Begge håndtag bliver varme under brug, så anvend grydelapper eller varmehandske.
Materiale og konstruktion:
Fremstillet i sort, uemaljeret støbejern og indstegt med hørfrøolie. Materialet er slidstærkt, holder varmen længe og kan anvendes med metalredskaber. De høje sider giver god plads til at røre og vende maden, og hældetudene gør det nemt at hælde fedtstof eller sauce fra. Det ekstra håndtag giver bedre kontrol ved løft og håndtering.
Komfurtyper:
Kan anvendes på induktion, gas og øvrige komfurer samt i ovn.
Diameter, bundstørrelse og vægt:
| Ø 25 cm (øverst) |
Ø 19,5 cm (bund) |
2,4 kg |
| Ø 30 cm (øverst) |
Ø 24,5 cm (bund) |
3,3 kg |
Panden fås også i mindre størrelser uden ekstra håndtag. Se Victoria stegepander i Ø 16–20 cm under relaterede varer.
Vedligehold:
Panden tåler ikke opvaskemaskine. Vask i varmt vand uden opvaskemiddel og tør den grundigt efter brug. Smør panden lejlighedsvis med et tyndt lag neutral madolie for at bevare indstegningen og slippeevnen.