Guide fra Kunst og Køkkentøj
Guide til valg af stegepande
På denne side gennemgår vi de vigtigste overvejelser med konkrete eksempler fra vores butikker. Også selvom du ikke anskaffer dig panden hos os, håber vi, at guiden kan give dig et bedre grundlag for at vælge rigtigt.
En god pande kan holde længe
At vælge den rigtige stegepande giver ikke kun bedre kulinariske resultater og færre frustrationer i køkkenet, men også mindre spild af ressourcer. En pande, der bruges korrekt, kan holde længe – i nogle tilfælde endda i flere generationer.
Vores anbefaling:
Hvis du kun skal have én eller to stegepander, ville vi vælge pander uden belægning. De kan bruges ved høj varme, tåler metalredskaber og kan holde i mange år. En belagt pande er et godt supplement til æg, fisk, pandekager og andre emner, hvor slippeevnen er vigtig.
Hvis guiden ikke besvarer alle dine spørgsmål om valg af stegepande, er du altid velkommen i vores butikker. Det er ofte nemmere at forklare forskellene i den analoge verden – med panden i hånden.
God fornøjelse.
Hvilken type komfur skal panden bruges på?
Alt efter en pandes konstruktion, materiale og størrelse kan den slå sig og blive skæv i bunden. Det er uden betydning på gas, hvor der ikke behøver være direkte kontakt mellem blus og pande, men det er afgørende på keramiske blus og mange induktionskomfurer.
Nedenfor gennemgår vi de forskellige typer komfurer, og hvilke stegepander der egner sig bedst til dem.
Stegepander til induktion
For at en stegepande kan bruges på induktion, skal den være udført i et magnetisk materiale, som f.eks. jern, eller have en bund, der helt eller delvist består af magnetisk materiale. Det kan nemt testes ved at se, om en magnet kan hæfte sig til bunden af panden.
Derudover bør panden være helt plan og jævn i bunden. Mange induktionsblus er meget følsomme over for selv små ujævnheder mellem pande og blus, men graden af følsomhed varierer fra komfur til komfur.
Vi har eksempelvis oplevet, at visse induktionskomfurer ikke fungerer med pander, hvor et udstanset logo giver en lille ujævnhed midt på bunden.
Dette kan let testes ved at hælde en smule vand i panden og tænde for blusset. Vandet bør koge relativt jævnt op. Hvis det ikke gør det, og panden er købt hos Kunst og Køkkentøj, skal den blot tørres af og kan byttes til en anden type.
Støbejernspander og pander med magnetisk sandwichbund er sikre valg til induktion. Stegepander af pladejern kan også bruges på induktion, men de kan slå sig i bunden, hvis de udsættes for voldsom og hurtig opvarmning. Det kan resultere i, at panden ikke står stabilt på blusset, eller at induktionskomfuret slet ikke registrerer panden.
Opvarmes pladejernspanden langsomt og køles den tilsvarende langsomt af, fungerer den dog som regel problemfrit på induktion.
Her kan du se et lille udvalg af pander til induktion.
Pande, pladejern Ø 18 - 30 cm
Pande, rustfrit stål Ø 24 - 28 cm
Pande, uemaljeret støbejern Ø 18 - 36 cm
Pande, kobber Ø 20 - 32 cm
Stegepander til gas
På gasblus kan man i princippet bruge alle typer stegepander. Her er direkte kontakt mellem pande og blus ikke afgørende, og gas giver mulighed for hurtig regulering af varmen.
Vær dog opmærksom på, at panden bør have en vis godstykkelse og kvalitet, så varmen fordeles jævnt. Meget tynde pander kan reagere hurtigt, men giver ofte ujævn stegning.
Her er fire pander, der kan bruges på gaskomfur.
Pande, pladejern Ø 18 - 30 cm
Pande, kobber Ø 20 - 32 cm
Stegepander til keramisk komfur og masseplade
På keramiske komfurer og masseplader er det afgørende, at panden er helt plan i bunden og ikke slår sig. Hvis panden er skæv, sker varmefordelingen meget ujævnt, så kun dele af panden bliver varm. Samtidig kan keramiske blus tage skade, hvis de varmes skævt op.
En stegepande af støbejern eller en pande med sandwichbund vil, forudsat ordentlig kvalitet, som regel holde sig helt lige i bunden og er derfor et sikkert valg.
Pladejernspander presses op i form under fremstillingen og kan indeholde spændinger i materialet. Disse spændinger kan udløses ved kraftig og pludselig opvarmning, hvilket kan få panden til at slå sig – uanset materialets tykkelse og kvalitet. Dog slår pander med tilstrækkelig godstykkelse sig meget sjældent, når de er under 24 cm i diameter.
Pande, rustfrit stål Ø 24 - 28 cm
Pande, uemaljeret støbejern Ø 18 - 36 cm
Pande, kobber Ø 20 - 32 cm
Skal panden være med eller uden non-stick belægning?
Skal stegepanden være med eller uden non-stick-belægning som f.eks. Teflon, SilverStone eller Slip-Let? Det afhænger først og fremmest af, hvad du skal bruge panden til. Nedenfor gennemgår vi forskellene.
Belægning og PFAS
Vi møder jævnligt kunder, som bekymrer sig om fluorstoffer og PFAS i belægninger, og som efterspørger pander uden disse stoffer. Læs mere om, hvad vi hos KOK ved om emnet, og hvad vi anbefaler, på vores side om køkkengrej og PFAS.
Stegepander med belægning
Belægninger ændrer den måde, panden overfører varme til maden på, og de fleste belagte pander er derfor bedst egnet til moderat varme. De er især praktiske til fødevarer, som let hænger fast, eksempelvis æg, fisk og ris, hvor slippeevnen er vigtigere end en meget kraftig stegeskorpe.
Belagte pander er derfor ikke det rigtige valg, hvis du vil stege ved høj varme og opnå en kraftig stegeskorpe. Høj varme kan samtidig få belægningen til at nedbrydes hurtigere og forkorte dens levetid.
Belægningen slides desuden over tid og skal behandles mere skånsomt end en pande uden belægning. Derfor ser vi først og fremmest belagte pander som et supplement til de pander, man bruger til egentlig stegning.
Her kan du se vores pander med belægning.
Stegepander uden belægning
Stegepander uden belægning er stort set uopslidelige, steger fremragende og tillader brug af alle typer redskaber. De er velegnede, hvis man ønsker at stege ved høj varme og opnå en kraftig bruning gennem Maillard-reaktionen.
Den væsentligste ulempe ved stegepander uden belægning er, at det, man steger, fra tid til anden kan brænde fast. Hvor godt panden slipper, afhænger primært af varmefordelingen, som igen afhænger af materialets varmeledningsevne og godstykkelse.
Enhver, der har kæmpet med at rengøre et glasfad med fastbrændte madrester, vil kende fænomenet. Glas er en dårlig varmeleder, og maden hænger derfor let fast.
Maillard-reaktionen:
Den bruning og udvikling af nye smagsstoffer, man forbinder med kraftig stegning, skyldes blandt andet Maillard-reaktionen. Maillard-reaktionen er en kemisk reaktion, opkaldt efter den franske kemiker Louis-Camille Maillard, som resulterer i bruning af fødevarer og dannelse af nye smagsstoffer.
Reaktionen opstår mellem proteiner eller frie aminosyrer og kulhydrater og forløber ved høje temperaturer og lavt vandindhold. Det er denne proces, der giver brødskorpen og stegens karakteristiske brune farve og dybe smag.
Kilde: Gastrolex og Det Danske Gastronomiske Akademi
Materialer og varmefordeling
Materialets varmeledningsevne har stor betydning for, hvor hurtigt og jævnt en pande kan fordele varme. Kobber leder varme bedst af de viste materialer, efterfulgt af aluminium og jern, mens rustfrit stål leder varme væsentligt dårligere. Nedenfor ses en forenklet tabel over varmeledningsevnen (lambda-værdien) for forskellige materialer.
| Materiale | Varmeledningsevne (lambda) |
|---|---|
| Kobber (ren) | 385-401 |
| Aluminium (ren) | 205-237 |
| Jern (ren) | 72-80 |
| Rustfrit stål (Fe + 18 % Cr + 8 % Ni) | 14-16 |
| Glas | 1-2 |
Som tabellen viser, er forskellene markante. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at materialet leder varmen godt – det skal også have en tilstrækkelig godstykkelse til at kunne fordele varmen. En tynd kobberpande vil eksempelvis ofte give dårlig slippeevne og er primært egnet til servering frem for madlavning. Derudover har overfladen og forarbejdningen af materialet også betydning.
Her gennemgår vi egenskaberne ved et udvalg af vores stegepander uden belægning. Slippeevnen vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, set i forhold til at panden er uden belægning.
Pande, pladejern
Anbefalet godstykkelse:
Minimum 3 mm
Fordele:
God varmefordeling, ekstremt robust, relativt prisvenlig, slipper godt ved korrekt behandling, kan bruges på alle typer blus
Ulemper:
Må ikke vaskes i opvaskemaskine, tung, kan ruste og kræver korrekt behandling
Slippeevne, KOKs vurdering:
5 (ved korrekt behandling)
Pande, kobber
Anbefalet godstykkelse:
Minimum 2 mm
Fordele:
Fremragende varmefordeling, kan bruges på alle typer af komfurer
Ulemper:
Meget tung, meget dyr
Slippeevne, KOKs vurdering:
4
Pande, støbejern
Anbefalet godstykkelse:
Minimum 4 mm
Fordele:
Ekstremt robust, meget jævn varme, kan bruges på alle typer blus, slipper godt ved korrekt behandling
Ulemper:
Meget tung, langsommere reaktionsevne, kan ruste hvis ikke emaljeret og kræver korrekt behandling
Slippeevne, KOKs vurdering:
3-4
Pander
Sauterpander
Sauteuse og wok