Guide

Grundudstyr til brødbagning


En enkel proces med stort potentiale

Brødbagning er dybest set en enkel proces, med relativt få råvarer og stort potentiale. Men meget kan alligevel gå galt undervejs, så resultatet ikke altid ender, som man havde tænkt sig.

Vi vil gerne bidrage til den bedst mulige oplevelse, og peger derfor, med vores 'Guide: Grundudstyr til brødbagning', på en samling gennemtestede produkter til bageriet i dit køkken.

Godt bageudstyr er selvfølgelig ikke en garanti for sprød skorpe og luftig krumme, men det kan gøre oplevelsen en smule sjovere, mere behagelig og forhåbentlig i flere tilfælde bidrage til et lidt bedre brød.

Grundudstyr til brødbagning

Hos Kunst og Køkkentøj finder du et stort udvalg af gennemtestet bageudstyr, til både private køkkener og professionelle bagerier.

Røreskåle, hævekurve, røremaskiner, bøger om brød, melkværne, rugbrødsforme, sandwichforme, dejsnitter, bageplader, dejdelere og fadskrabere.

Alt bageudstyr er udvalgt efter praktisk anvendelse og holdbarhed.


Røreskål med flad bund, mange str.

  • Røreskål i rustfrit stål med stor flad bund, som står godt på bordet.
  • Anvendelig til stort set alt der skal røres, blandes, vendes og æltes.
  • Skålen tåler varme, så den kan bruges som vandbad til for eksempel chokoladetemperering eller bearnaisesauce.
  • Til forskel fra skåle i plastik, anbefaler vi stålskåle, fordi de kan affedtes, hvilket er en stor fordel, når der arbejdes med råvarer, der er følsomme over for fedt, som f.eks. æggehvider.

Køb her

Dejskraber i silikone

  • En dejskraber med stålhåndtag og hoved i silikone er meget anvendelig når du laver dej til brød.
  • Med en længde på op til 32 cm kommer den godt ned ad skålens sider, også hvis du bruger en dyb røreskål.
  • Den fås i to størrelser, tåler opvaskemaskine og op til 220 °C.

Køb her

Røremaskine 'The Bakery Boss' fra Sage

  • Røremaskinen The Bakery Boss fra Sage er køkkenmaskinen til ægte bageentusiaster.
  • Når kraft og hastighed ikke tåler nogen sammenligning, når der ikke er gået på kompromis med hverken design eller kvalitet – og man løber tør for ord.
  • Hvor andre køkkenmaskiner ofte kommer i vanskeligheder, når dejen bliver for tung, kører The Bakery Boss ufortrødent videre. Ved hjælp af 'Load Sensing'-teknologien registrerer maskinen selv mængden af dej og justerer hastigheden dertil.
  • Røremaskinen har indbygget lys, der tænder når omrøringen starter, så du nemt kan følge med i hvad der foregår nede i skålen.
  • Et direkte træk på den 1200 W store motor, kombineret med et utrolig højt omdrejningsmoment samt tandhjul med flere tænder end normalt og i 100% metal, forklarer maskinens 'vilde kræfter'.

Køb her

Rugbrødsform i metal med non-stick belægning

  • Kunst og Køkkentøj får selv produceret denne rugbrødsform, fordi vi i en årrække ikke har været tilfredse med dem, der kan fås på markedet.
  • Rugbrødsformen har flere gange vundet i test over andre lignende produkter på markedet, bl.a. i Politiken.
  • Materialet er aluminiseret jern, kaldet 'AluSteel', som er et godt varmeledende materiale. Indersiderne af formen er beklædt med 3-lags professionel teflon, så det færdigbagte rugbrød nemt slipper igen.
  • Rugbrødsformen fås i to størrelser: En klassisk 3,0-liters form til et traditionelt størrelse rugbrød, og en lidt mindre 1,8-liters form, til små rugbrød.

Køb her

Sandwichform i metal

  • Kunst og Køkkentøj får produceret denne sandwichform i aluminiseret jern, kaldet 'AluSteel', som er et godt varmeledende materiale, der giver dit sandwichbrød en meget sprød skorpe.
  • Formen kan også bruges til rugbrød, men anvend i så fald bagepapir, da surdej ætser formen, som derved kan ruste.
  • Det særlige ved sandwichbrød er, at skorpen tit ønskes ens på alle fire sider, og derfor kan du bage med et særligt låg, som passer til (låget er ekstra tilbehør).

Køb her

Melkværn, Fidibus Classic

  • Melkværnen her kan male mel af diverse kornsorter, og kan også bruges til at male ris- og majsmel. Selve kværnen er lavet af korund/keramik og den maler i en kvalitet, som man ellers kun ser i store kværne. Den er velegnet til det private køkken og til lidt mindre, professionelle køkkener.
  • Man kan indstille formalingsgraden trinløst, fra groftmalet til fintmalet. Tragten kan indeholde ca. 1 kg korn, som det tager ca. 10 min. at male ved den fineste indstilling.
  • Vær opmærksom på, at melmøller larmer! Denne har et støjniveau på 70 dB ved fineste maling af hvede. – Det er til at holde ud, men man er ikke i tvivl om, at den kører.
  • Kasse, tragt og låg er udført i massiv bøg.

Køb her

Dejsnitter

  • Dejsnitteren bruges til at ridse brød med før bagning, så man bedre kan styre, hvordan brødet skal sprække.
  • Den skal anvendes med forsigtighed, da den er skarp!
  • Dejsnitteren, dvs. selve skæret i enden, er lavet i rustfrit stål, og den har et håndtag af grøn plastik.
  • Den bør ikke vaskes i opvaskemaskine, da det sløver bladet.

Køb her

Hævekurve i flere former og størrelser

  • Vi fører runde, rektangulære, trekantede og ovale hævekurve – og i størrelser der passer til både små og store brød.
  • Hævekurve bruges til efterhævning af dejen, ikke til at bage i.
  • Med hævekurven kan du arbejde med fugtige deje og alligevel bage brød, som får en smuk form.
  • Hævekurven giver en meget delikat overflade til brødet.

Køb her

Bagesten i lava

  • En bagesten bruges til brød- og pizzabagning. Man lægger dejen direkte på den opvarmede sten, og der vil hurtigt dannes en sej og sprød skorpe på brødet eller bund på pizzaen.
  • Idéen er, at man lægger emnet man vil bage direkte på den opvarmede sten. Stenen 'suger' fugt fra emnet væk og danner samtidigt hurtigt en skorpe på brødet. Det giver en sej og sprød skorpe, som kendes fra brød bagt i en stenovn.

Køb her

Bageplade i aluminium

  • Bagepladen her måler 40 x 30 cm, og passer derfor ind i en standardoven.
  • Den er fremstillet i aluminium, som leder varmen godt, hvorved bunden på dit brød får ekstra varme.
  • Placér bagepladen oven på din bagerist i ovnen. Bageriste og bageplader i normale ovne har en tendens til at være skæve. – Men med denne bageplade får du en lige og jævn bagning.

Køb her

Fadskraber i plast

  • Den lille fadskraber, som måler 11,3 x 7,5 cm, er uundværlig, når man bager eller laver chokolade.
  • Som navnet siger, bruges den til at skrabe fade, skåle og lignende af med.
  • Den er god til at håndtere fugtige brøddeje og rugbrødsdeje med, når dejen skal skrabes ud af en beholder eller skubbes på plads i en bageform.
  • Fadskraberen kan evt. klippes til, så bredden passer til en bestemt bageform. Husk at dyppe den i vand hvis du bruger den til fugtige brøddeje.

Køb her

Dejdeler i træ og metal

  • Klassisk dejdeler på 13 x 9 cm i rustfrit stål med Kunst og Køkkentøj-logo og træhåndtag.
  • Brug dejdeleren til at nemt at dele/skære din dej over i mindre bidder.

Køb her

Rørespartel i plast

  • En rørespartel som denne er egentlig en pind til at røre med.
  • Den kan med fordel anvendes i stedet for en stor røreske, da den let kan skrabes ren på kanten af røreskålen.
  • Denne version er praktisk og meget solid, fremstillet i glasfiber-forstærket plast. Den tåler kortvarigt op til 280 °C.

Køb her

Bagemåtte i silikone, med cirkler og felter

  • Bagemåtten bruges i ovnen som erstatning for almindeligt bagepapir, men er også god til at rulle en klistret dej eller masse ud på, som f.eks. marcipan.
  • Måtten måler 42 x 40 cm, kan bruges i alle typer ovne og tåler fra -60 °C fra til 220 °C.
  • De runde markeringer og kvadratiske felter på måtten er tænkt til, at man kan lave ensartede størrelser af f.eks. kagebunde. 
  • Vi får selv produceret denne bagemåtte i en størrelse, så den passer nogenlunde til en standard 60 cm bred ovn (ydre mål).

Køb nu

Bagemåtte i perforeret silikone

  • Denne bagemåtte er også kendt som en 'Air Mat', da den er perforeret med mikrohuller, så varmen fordeles perfekt og cirkulerer luft til undersiden af det, som du bager.
  • Glasfiberkernen forstærker måtten, så den kan tåle selv meget kraftig brug. Den er ideel til bagning af f.eks. eclairs, kiks, petit fours, brød og pizza.
  • Bagemåtten måler 40 x 30 cm, er fra Silikomart og lavet af 100 % fødevaregodkendt silikone, med kerne af glasfiber.

Køb her

Condibøtter, 18 x 18 cm

  • Condibøtter kan bruges til meget i det private køkken: Opbevaring af nødder, bønner, linser, restemad – og surdej.
  • Bøtterne bruges også i professionelle køkkener, hvor kokkene prepper maden til service i dem.
  • Condibøtter kan stables, giver overblik og findes i et væld af størrelser.
  • Condibøtter er lavet af fødevaregodkendt PP-plast (polypropylen).
  • Bemærk, at bøtterne ikke er så glade for at komme i fryseren og at de skal betragtes som engangsemballage – men passer du godt på dem, kan de holde et langt stykke tid. 

Køb her

Perforeret bageplade i aluminium, 40 x 30 cm

  • Denne perforerede bageplade er fyldt med huller.
  • Hullerne i bagepladen gør dels, at fugt fra kage og brød kan slippe væk, og dels at luften i ovnen bedre kan cirkulere. Herved bliver din bagning mere sprød, der opnås en mere ensartet opvarmning og du undgår at tynde emner, som f.eks. tærter, 'buler' op under bagningen.
  • Materiale: 1,5 mm aluminium, som sikrer optimal varmefordeling.
  • Den perforerede bageplade rengøres med varmt vand og sulfo, men vand er som regel nok.

Køb her

Brødkniv med træskæfte

  • Universal-/brødkniv med træskaft og bølgeskær, med en længde på 26 cm.
  • Kniven her er nærmest legendarisk. Den skærer fantastisk (vi har savet et kosteskaft over med den) og den holder skæret utroligt længe. Den er ikke alene god til alle typer brød, men også til emner med hård skorpe, som f.eks. ribbensteg.

Køb her