Wok til gas, pladejern Ø 35 cm

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Hurtig levering på 1-2 hverdage

Produktdetaljer

Traditionel kinesisk wok i pladejern med træhåndtag. Materialet tåler høj varme og er velegnet til lynstegning af grøntsager og kød. Wokken har en diameter på 35 cm.

Anvendelse:
Velegnet til wokretter, hvor råvarerne steges hurtigt ved høj varme under konstant bevægelse. Den buede bund samler ingredienserne i midten af wokken, hvor varmen er størst. Pladejern bør ikke anvendes til stærkt syreholdige eller meget salte fødevarer, da det kan påvirke den indstegte overflade og give maden en metallisk smag.

Indstegning før brug:
Før første brug vaskes wokken grundigt i varmt vand for at fjerne den midlertidige rustbeskyttelse. Varm derefter wokken op på blusset, til den bliver varm og begynder at ryge let. Skru ned for varmen og fordel et tyndt lag neutral, raffineret madolie i hele wokken. Fjern wokken fra varmen og tør overskydende olie af med køkkenrulle. Gentag processen et par gange.

Materiale og konstruktion:
Wokken er fremstillet af pladejern (kulstofstål) uden belægning. Overfladen udvikler med tiden en mørk patina gennem brug og indstegning, hvilket forbedrer wokkens slip-egenskaber. Håndtaget er af træ og fastgjort til wokken, så den kan betjenes sikkert under madlavningen.

Komfurtyper:
Gasblus og bål. Kan ikke anvendes på induktion eller andre flade komfurer. Wokken tåler ikke ovn.

Særlige fordele eller tips:
Den buede bund betyder, at wokken ikke står stabilt af sig selv på gasblusset, men skal holdes under brug med en hånd på håndtaget. Placér wokken direkte over flammen og sørg for, at træhåndtaget ikke udsættes for direkte varme.

Diameter, højde og vægt:

Ø 35 cm (øverst) 9,5 cm (højde) 21 cm (håndtag) 1,2 kg

Vedligehold:
Vask wokken i varmt vand uden opvaskemiddel og tør den grundigt af efter brug. Tåler ikke opvaskemaskine. Efterlad ikke syreholdige fødevarer i wokken.


Relaterede varer