Fri fragt ved køb for over 500,- kr
Levering 1-2 hverdage
Bagemåtte cirkler/felter, 42 x 40 cm
Længde: 42 cm / 
Bredde: 40 cm
DKK. 195,00

Bagemåtte i silikone, med cirkler og felter

Bagemåtten bruges i ovnen som erstatning for almindeligt bagepapir, men er også god til at rulle en klistret dej eller masse ud på, som f.eks. marcipan – og den er helt uundværlig, hvis man skal arbejde med sukker.

Cirkler og felter:
De runde markeringer og kvadratiske felter på måtten er tænkt til, at man kan lave ensartede størrelser af f.eks. kagebunde. Specielt er de små kvadratiske felter gode at bruge, når man sprøjter en masse direkte ud på måtten til f.eks. macarons. Selvom det kræver lidt øvelse med sprøjteposen, så er det faktisk nemmere at lave ensartede kager på denne måde fremfor i en form, hvor emnet har det med at blive bagt skævt.

Passer til ovn:
Vi får selv produceret denne bagemåtte i en størrelse, så den passer nogenlunde til en standard 60 cm bred ovn (ydre mål). Når vi siger "nogenlunde" er det fordi, at størrelsen på bageplader varierer en del fra ovn til ovn. Man kan klippe måtten til, hvis den er lidt for stor, men vi anbefaler at man lige tjekker sin ovnstørrelse før man køber.

Størrelse:
Størrelsen er 42 x 40 cm.

Materiale:
Materialet er ren, fødevaregodkendt silikone med fibertråd, som gør den stærk. Den kan bruges i alle typer ovne og tåler op til 300 °C.

Vedligeholdelse:
Bagemåtten rengøres bedst med varmt vand alene, da sæbe udtørrer silikonen, så måtten bliver hård og krakelerer. Hvis der sidder madrester på, skal den rengøres med det samme, så det ikke sætter sig og bliver vanskeligere at få af senere.