Sauteuse, pladejern 2,5 - 4,0 ltr

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Hurtig levering på 1-2 hverdage

Produktdetaljer

Sauteuse fra de Buyer, fremstillet af pladejern uden belægning. Materialet tåler høj varme og giver effektiv bruning under tilberedning. Fås i størrelser på 2,5 og 4,0 liter.

Anvendelse:
Velegnet til sautering, braisering, grød, saucer og andre retter, hvor der skal røres eller piskes under tilberedningen. Den runde form uden hjørner gør det let at komme rundt i hele panden med ske eller piskeris. Pladejern bør ikke anvendes til stærkt syreholdige eller meget salte fødevarer, da dette kan påvirke den indstegte overflade og give maden en metallisk smag.

Materiale og konstruktion:
Sauteusen er fremstillet af pladejern (kulstofstål) uden belægning. Overfladen er ved levering jernblå, hvilket skyldes en midlertidig beskyttelsesbehandling mod oxidering. Denne forsvinder gradvist ved brug. Det lange håndtag er fastgjort med nitter og har hul i enden til ophæng.

Undgå deformation:
Pladejern er formstabilt, men følsomt over for pludselige temperaturændringer. For at undgå, at bunden slår sig, bør sauteusen opvarmes gradvist, og boost-funktioner på induktion undgås. Lad panden køle af før rengøring.

Komfurtyper:
Induktion, gas og øvrige komfurer. Tåler ovn i op til 10 minutter ved maks. 200 °C. Kan også anvendes over åben ild eller bål.

Særlige fordele eller tips:
En sauteuse kombinerer egenskaber fra en kasserolle og en sauterpande. Den afrundede form gør det let at røre og piske uden at ingredienser samler sig i hjørner. Den kaldes i Frankrig også en "fait tout" – en gryde, der kan bruges til lidt af det hele.

Indstegning før brug:
Før sauteusen tages i brug, skal den steges ind i olie for at opbygge en naturlig slip-overflade. Smør indersiden med et tyndt lag raffineret solsikke- eller vindruekerneolie og varm den igennem ved middel varme i 15–20 minutter. Lad den derefter køle af, hæld overskydende olie fra og tør den af med køkkenrulle.

Volumen, diameter, bundstørrelse og vægt:

2,5 ltr Ø 24 cm (øverst) Ø 16,5 cm (bund) 1,6 kg
4,0 ltr Ø 28 cm (øverst) Ø 18,5 cm (bund) 2,0 kg

Vedligehold:
Lad sauteusen køle af efter brug, og fjern overskydende fedt med køkkenrulle. Den vaskes herefter i varmt vand uden opvaskemiddel og tørres grundigt af. Undgå så vidt muligt brug af ståluld, skuremidler eller affedtende rengøringsmidler på indersiden, da dette kan fjerne den indstegte overflade, som bidrager til slippeevne og stegeegenskaber.

Hvis sauteusen affedtes helt, kan overfladen miste sin beskyttelse og begynde at ruste. Efter rengøring kan sauteusen om nødvendigt aftørres med et meget tyndt lag olie inden opbevaring. Den tåler ikke opvaskemaskine og må aldrig stå i blød. Undgå pludselige temperaturændringer under rengøring.


Relaterede varer