Kokkekniv, Kiritsuke L 24 cm

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Hurtig levering på 1-2 hverdage

Produktdetaljer

Kommer snart
Kniven er på vej hjem fra Japan. Skriv til webshop@kunstogkokkentoj.dk så giver vi besked, når den kan bestilles.

Kokkekniv fra Nigara Hamono i Kiritsuke-stil med en 24 cm lang, damasceret klinge med kerne af rustfrit VG-10-stål. Den brede klinge har en fladere profil og en markant, vinklet spids. Klingen har en poleret Migaki-finish, der fremhæver damaskstålets lagdelte mønster. Kniven har et ottekantet japansk wa-skæfte i valnøddetræ med bolster i bøffelhorn.

Anvendelse:
Kokkekniven bruges til en lang række opgaver med kød, fisk og grøntsager. Den lange klinge giver god rækkevidde ved skæring og udskæring, og den markante spids er velegnet til præcisionsarbejde og til at lave mindre snit i råvarerne. Undgå at skære i knogler, frosne emner eller andre hårde materialer, da det kan beskadige æggen.

Materiale og konstruktion:
Klingen har en kerne af rustfrit VG-10-stål, som er beklædt med rustfrit damasceret stål. Kniven har en hårdhed på 60-61 HRC og er 50/50-slebet, så den kan bruges af både højre- og venstrehåndede. Skæftet er udført i valnøddetræ med bolster i bøffelhorn.

Om stilarten Kiritsuke:
En Kiritsuke har traditionelt en lang, forholdsvis flad klinge og en markant, vinklet spids. Den traditionelle japanske Kiritsuke er enkeltslebet, mens den moderne Kiritsuke Gyuto er 50/50-slebet og kombinerer den karakteristiske spids med en mere alsidig kokkekniv. Den fladere profil egner sig især til skubbende og lige skærebevægelser, og den markante spids giver god kontrol ved præcisionsarbejde.

Specifikationer:

Knivtype Kiritsuke Gyuto
Serie Nigara Hamono Migaki Damascus VG-10
Klingelængde 24 cm
Samlet længde Under opdatering
Klingemateriale VG-10, rustfrit stål, damaskbeklædt
Overflade Migaki, glat og poleret
Hårdhed 60-61 HRC
Slibning 50/50
Klingehøjde 4,9 cm ved hælen
Klingetykkelse ved skæftet 2 mm
Skæfte Ottekantet japansk wa-skæfte i valnøddetræ med bolster i bøffelhorn
Vægt Ca. 170 g
Producent Nigara Hamono
Oprindelse Hirosaki, Aomori, Japan

Vedligehold:
Vask altid din kniv i hånden, og tør den grundigt efter brug. Kniven må ikke komme i opvaskemaskinen, da varme, fugt og maskinopvask kan beskadige både klinge og træskæfte. Undgå at lade kniven ligge i vand eller fugt. Opbevar den ikke løst i en skuffe, men gerne på en knivmagnet eller med anden egnet knivbeskyttelse.

Strygning og slibning:
Vi rådgiver gerne om, hvilket strygestål eller hvilken slibesten der passer bedst til din kniv. Vi anbefaler dog, at du besøger vores butikker, hvor vores erfarne knivsliber kan sørge for en professionel slibning.