Lav gryde, stål 2,5 - 10,5 ltr

Tilbehør / Reservedele

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Hurtig levering på 1-2 hverdage

Produktdetaljer

Robust lav gryde i rustfrit stål, fremstillet uden belægning og med solid sandwichbund. Gryden kan anvendes på alle varmekilder, inkl. induktion, og tåler også brug i ovn. Den lave konstruktion giver let adgang med ske og palet, og gryden er velegnet til brug med metalredskaber. Bemærk, at låg købes separat.

Anvendelse:
En lav gryde i rustfrit stål er velegnet til at brune mindre portioner af kød og grøntsager, koge pasta eller kartofler samt til simring af saucer, stuvninger og gryderetter. De lave sider giver et godt overblik og gør det nemt at arbejde aktivt i gryden.

Materiale og konstruktion:
Gryden er opbygget med en tyk sandwichbund, hvor en kerne af aluminium er indkapslet i rustfrit stål. Konstruktionen sikrer hurtig og jævn varmefordeling. De to håndtag er punktsvejset og holder sig relativt kølige under brug, dog med forbehold ved brug på gas, hvor de kan blive varme. Gryden er uden non-stick belægning.

Komfurtyper:
Induktion, gas, øvrige komfurer og ovn.

Særlige fordele eller tips:
Gryden er egnet til høje temperaturer og kan uden problemer forvarmes uden indhold. Producentens klistermærke angiver, at gryden ikke må opvarmes tom, men dette er ikke korrekt. Opvarm dog altid gradvist for at undgå varmechok – især på induktion, som varmer markant hurtigere end gas og øvrige komfurtyper.

Bundstørrelse og vægt:
2,5 ltr, Ø 20 cm → bund Ø 18 cm (1,2 kg)
4,5 ltr, Ø 24 cm → bund Ø 22 cm (1,7 kg)
6,5 ltr, Ø 28 cm → bund Ø 26 cm (2,3 kg)
10,5 ltr, Ø 32 cm → bund Ø 30 cm (3,5 kg)

Vedligehold:
Tåler opvaskemaskine, men håndopvask anbefales. Vask i varmt vand med børste eller svamp; ståluld kan anvendes ved behov. Skyl opvaskemiddel og madrester grundigt af for at undgå misfarvninger og fastbrændte rester ved næste brug.

Vores mening:
Proff-Line er solidt, no-nonsense køkkengrej. Serien er skabt til professionelle, men vi synes den også passer godt ind i det private køkken. Enkelt og industrielt design, høj holdbarhed og en rimelig pris.

Relaterede varer