Guide fra Kunst og Køkkentøj
Guide: Køb af stegepande
Der er to grundlæggende overvejelser, du skal gøre dig, inden du køber en ny stegepande: Hvilken type komfur skal panden bruges på? Og skal panden være med eller uden non-stick belægning?
På denne side gennemgår vi de vigtigste overvejelser med konkrete eksempler fra vores butikker. Også selvom du ikke anskaffer dig panden hos os, håber vi, at guiden kan give dig et bedre grundlag for at vælge rigtigt.
Kunsten at vælge den rigtige pande
At vælge den rigtige stegepande giver ikke kun bedre kulinariske resultater og færre frustrationer i køkkenet, men også mindre spild af ressourcer. En pande, der bruges korrekt, kan holde i mange år – i nogle tilfælde endda i flere generationer.
Hvis guiden ikke besvarer alle dine spørgsmål om valg af stegepande, er du altid velkommen i vores butikker. Det er ofte nemmere at forklare forskellene i den analoge verden – med panden i hånden.
God fornøjelse.
Hvilken type af komfur skal panden bruges på?
Alt efter en pandes konstruktion, materiale og størrelse kan den slå sig og blive skæv i bunden. Det er uden betydning på gas, hvor der ikke behøver være direkte kontakt mellem blus og pande, men det er afgørende på keramiske blus og mange induktionskomfurer.
Nedenfor gennemgår vi de forskellige typer komfurer, og hvilke stegepander der egner sig bedst til dem.
Stegepander til induktion
For at en stegepande kan bruges på induktion, skal den være udført i et magnetisk materiale, som f.eks. jern, eller have en bund, der helt eller delvist består af magnetisk materiale. Det kan nemt testes ved at se, om en magnet kan hæfte sig til bunden af panden.
Derudover bør panden være helt plan og jævn i bunden. Mange induktionsblus er meget følsomme over for selv små ujævnheder mellem pande og blus, men graden af følsomhed varierer fra komfur til komfur.
Vi har eksempelvis oplevet, at pander med blot et udstanset logo midt i bunden ikke har kunnet bruges på visse induktionskomfurer. Det skyldes sandsynligvis, at komfuret har en føler placeret midt i blusset, som ikke tillader den mindste mangel på kontakt.
Dette kan let testes ved at hælde en smule vand i panden og tænde for blusset. Vandet bør koge relativt jævnt op. Hvis det ikke gør det, og panden er købt hos Kunst og Køkkentøj, skal den blot tørres af og kan byttes til en anden type.
Støbejernspander og pander med magnetisk sandwichbund er sikre valg til induktion. Stegepander af pladejern kan også bruges på induktion, men de kan slå sig i bunden, hvis de udsættes for voldsom og hurtig opvarmning. Det kan resultere i, at panden ikke står stabilt på blusset, eller at induktionskomfuret slet ikke registrerer panden.
Opvarmes pladejernspanden langsomt og køles den tilsvarende langsomt af, fungerer den dog som regel problemfrit på induktion.
Eksempler på stegepander til induktion:
Pande, pladejern Ø 18 - 30 cm
Pande, stål Ø 24 - 28 cm
Pande, uemaljeret støbejern Ø 18 - 36 cm
Pande, kobber Ø 20 - 32 cm
Stegepander til gas
På gasblus kan man i princippet bruge alle typer stegepander. Her er direkte kontakt mellem pande og blus ikke afgørende, og gas giver mulighed for hurtig regulering af varmen.
Vær dog opmærksom på, at panden bør have en vis godstykkelse og kvalitet, så varmen fordeles jævnt. Meget tynde pander kan reagere hurtigt, men giver ofte ujævn stegning.
Eksempler på stegepander til gas:
Pande, pladejern Ø 18 - 30 cm
Pande, kobber Ø 20 - 32 cm
Stegepander til keramisk komfur og masseplade
På keramiske komfurer og masseplader er det afgørende, at panden er helt plan i bunden og ikke slår sig. Hvis panden er skæv, sker varmefordelingen meget ujævnt, så kun dele af panden bliver varm. Samtidig kan keramiske blus tage skade, hvis de varmes skævt op.
En stegepande af støbejern eller en pande med sandwichbund vil, forudsat ordentlig kvalitet, som regel holde sig helt lige i bunden og er derfor et sikkert valg.
Pladejernspander presses op i form under fremstillingen og kan indeholde spændinger i materialet. Disse spændinger kan udløses ved kraftig og pludselig opvarmning, hvilket kan få panden til at slå sig – uanset materialets tykkelse og kvalitet. Dog slår pander med god godstykkelse meget sjældent sig, når de er under 24 cm i diameter.
Eksempler på stegepander til keramisk komfur og masseplade:
Pande, stål Ø 24 - 28 cm
Pande, uemaljeret støbejern Ø 18 - 36 cm
Pande, kobber Ø 20 - 32 cm
Skal panden være med eller uden non-stick belægning?
Skal stegepanden være med eller uden non-stick belægning som f.eks. Teflon, SilverStone eller Slip-Let? Det korte svar er, at vi anbefaler at købe sine grundstegepander uden belægning og eventuelt supplere med en eller to pander med belægning.
Nedenfor forklarer vi hvorfor.
Stegepander med belægning
Det er vigtigt at forstå, at alle belægninger på stegepander virker isolerende, og at de ændrer sig over tid, når de udsættes for varme.
Den isolerende effekt betyder, at panden ikke kan danne den såkaldte Maillard-reaktion, som giver den karakteristiske, let brændte og karamelliserede smag til kød, grønt og brød – og som samtidig bidrager til en sprød overflade.
Med andre ord er stegepander med belægning ikke velegnede til egentlig stegning ved høje temperaturer. Dertil kommer, at belægningen ændrer sig ved opvarmning og gradvist mister sin slippeevne. Jo højere temperatur, desto hurtigere mister belægningen sin effekt. Lidt polemisk udtrykt kan pander med belægning hverken stege ordentligt eller holde særligt længe.
Til gengæld er de fremragende ved lave temperaturer, hvor problemer med, at emner hænger fast typisk opstår.
En yderligere ulempe ved pander med belægning er, at de redskaber, man anvender, helst skal være af et relativt blødt materiale som træ eller plast for ikke at ridse belægningen. Metalredskaber kan bruges, men kun med stor forsigtighed.
Belægning og PFAS
Vi møder dagligt kunder, som bekymrer sig om fluorstoffer i belægninger – i øjeblikket især PFAS – og som efterspørger gryder og pander uden teflon og lignende belægninger.
Læs mere om, hvad vi hos KOK ved om emnet, og hvad vi anbefaler her:
Eksempler på stegepander med belægning:
Stegepander uden belægning
Stegepander uden belægning er stort set uopslidelige, steger fremragende og tillader brug af alle typer redskaber. De er uomgængelige, hvis man ønsker at opnå en Maillard-reaktion i det, man steger.
Det, man i køkkenet oplever som rigtig stegning, skyldes Maillard-reaktionen.
Maillard-reaktionen er en kemisk reaktion, opkaldt efter den franske kemiker Louis-Camille Maillard, som resulterer i bruning af fødevarer og dannelse af nye smagsstoffer. Reaktionen opstår mellem proteiner eller frie aminosyrer og kulhydrater og forløber ved høje temperaturer og lavt vandindhold. Det er denne proces, der giver brødskorpen og stegens karakteristiske brune farve og dybe smag.
Kilde: Gastrolex og Det Danske Gastronomiske Akademi.
Den væsentligste ulempe ved stegepander uden belægning er, at det, man steger, fra tid til anden kan brænde fast. Hvor godt panden slipper, afhænger primært af varmefordelingen, som igen afhænger af materialets varmeledningsevne og godstykkelse.
Enhver, der har kæmpet med at rengøre et glasfad med fastbrændte madrester, vil kende fænomenet. Glas er en dårlig varmeleder, og maden hænger derfor let fast.
Materialer og varmefordeling
God varmefordeling afhænger først og fremmest af, hvilket materiale panden er lavet af. Kobber er her absolut bedst, efterfulgt af jern og aluminium. Nederst finder man rustfrit stål. Nedenfor ses en forenklet tabel over varmeledningsevnen (lambda-værdien) for forskellige materialer:
| Materiale | Varmeledningsevne (lambda) |
| Kobber (ren) | 385–401 |
| Aluminium (ren) | 205–237 |
| Jern (ren) | 72–80 |
| Rustfrit stål (Fe + 18 % Cr + 8 % Ni) |
14–16 |
| Glas | 1–2 |
Som tabellen viser, er forskellene markante. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at materialet leder varmen godt – det skal også have en tilstrækkelig godstykkelse til at kunne fordele varmen. En tynd kobberpande vil eksempelvis ofte give dårlig slippeevne og er primært egnet til servering frem for madlavning. Derudover har overfladen og forarbejdningen af materialet også betydning.
Eksempler på stegepander uden belægning:
Her gennemgår vi egenskaberne ved et udvalg af vores stegepander uden belægning. Slippeevnen vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, set i forhold til at panden er uden belægning.
Pande af pladejern
Anbefalet godstykkelse: Minimum 3 mm
Fordele: God varmefordeling, ekstremt robust, relativt prisvenlig, slipper godt ved korrekt behandling, kan bruges på alle typer blus
Ulemper: Må ikke vaskes i opvaskemaskine, tung, kan ruste og kræver korrekt behandling
Slippeevne – KOKs vurdering: 5 (ved korrekt behandling)
Pande af kobber
Anbefalet godstykkelse: Minimum 2 mm
Fordele: Fremragende varmefordeling, kan bruges på alle typer af komfurer
Ulemper: Meget tung, meget dyr
Slippeevne – KOKs vurdering: 4
Bemærkning: Kobberpander er altid foret med et andet materiale for at undgå afsmitning af smag. Vi fører udelukkende pander med rustfri stålforing.
Pande af støbejern
Anbefalet godstykkelse: Minimum 4 mm
Fordele: Ekstremt robust, meget jævn varme, kan bruges på alle typer blus, slipper godt ved korrekt behandling
Ulemper: Meget tung, langsommere reaktionsevne, kan ruste hvis ikke emaljeret og kræver korrekt behandling
Slippeevne – KOKs vurdering: 3–4
Gryder
Kasseroller
Pander
Sauterpander
Sauteuse og wok
Låg
Fiske- og suppegryder
Grill- og bradepander
Andre ting til blusset
Tilbehør til gryder og pander