1-2 hverdages levering. Læs mere

Mandolinjern 6,5 cm, japansk, Benriner
Længde: 31 cm / 
Bredde: 6.5 cm
DKK. 355,00
Kniv til mandolinjern 6,5 cm, Benriner
DKK. 142,00
Skrue til kniv, mandolinjern 6,5 cm, Benriner
DKK. 24,00
Skrue til justering, mandolinjern 6,5 cm, Benriner
DKK. 15,00
Julienneblad lille, mandolinjern 6,5 cm, Benriner
DKK. 149,00
Julienneblad mellem, mandolinjern 6,5 cm, Benriner
DKK. 104,00
Julienneblad stor, mandolinjern 6,5 cm, Benriner
DKK. 98,00

Mandolinjern fra Japan, bredde 6,5 cm, Benriner

Det japanske mandolinjern er et fantastisk effektivt og alsidigt redskab til at snitte frugt og grønt i skiver og stænger. F.eks. grøntsager som kål, fennikel og rødbede, som smager bedst og er mest delikat, når de er skåret tyndt.


Testvinder i Politiken, lørdag 13. juni 2020

Politiken skriver bl.a. om mandolinjernet: "Nemt at gå til og at indstille. God og skarp kniv, der giver et ensartet snit."


Grøntsager kan skæres fint, til salater og varme retter i ovn, gryde eller wok. Rivning af f.eks. gulerod bruges, hvor man ønsker en våd masse eller til gryderetter.

Denne model, med en bredde på 6,5 cm, passer godt i det private køkken.

Mandolinjernet skærer skarpt
Mandolinjernet kan også bruges til at skive hårde oste, som f.eks. parmesan. I modsætning til et rivejern, som river emnet, så skærer en mandolin. Det giver emnet en glat, tør overflade, som er perfekt til sautering/stegning, da det bliver mere sprødt og suger mindre fedt.

Den leveres med en lille plastikholder – en slæde – beregnet til at holde fast på råvaren, men den er vi ikke imponeret af, så brug hellere en havehandske i læder. Man kan også bruge sin flade hånd, men det kræver erfaring og forsigtighed.

Kniven sidder skråt i forhold til skæreretningen, hvilket gør at den skærer effektivt uden at det koster særlige kræfter.

Materiale:
Mandolinjernet er lavet af fødevaregodkendt ABS-plast.

Vedligehold:
Mandolinjernet bør vaskes op i hånden, da maskinopvask vil sløve knivene.

Knive:
Mandolinjernet leveres med 4 forskellige skær/knive i rustfrit stål: En helt glat og tre julienneknive, hvor kammene er i forskellige bredder fra ca. 0,5 til 5 mm.Skær i tre bredder til mandolin fra Kunst og Køkkentøj

Slibning:
Hvis mandolinjernet efter en årrække skulle blive sløvt, så husk at afmontere skæret og få det slebet.

Tilbehør: 
Vær opmærksom på, at de 4 knive der kan købes her på siden er ekstra knive, som du kan bestille, når de gamle er blevet sløve. Når man køber mandolinjernet, følger de med i æsken.

Med forbehold for prisændringer på de viste produkter.