
Vægt, 0-5 kg, Kern
928,00 inkl. moms
- Fri fragt til pakkeshop ved 500 kr.
- Sikker handel med e-mærket
Vælg variant
Vægt i rustfrit stål med kapacitet på 0-5 kg, Kern
Dette er en effektiv og præcis vægt, som let kan flyttes med én hånd. Den kan bruges til alt i ethvert køkken, men den er særligt nyttig i det søde køkken, hvor der kan kræves høj præcision i opmålingen af ingredienser. Kabinet og topplade er i praktisk og solidt rustfrit stål, og toppladen kan tages af og er nem at rengøre. Vægten vejer med 1 grams nøjagtighed i skalaen 0 til 5 kg, og den har tarafunktion, så man kan nulstille vægten, undervejs i brug.
Det er altid mere præcist at afveje materialer og ingredienser, end at opmåle i et målebæger. Dels vil opmålingen i et målebæger være et skøn om nu bægeret er fuldt eller ej og dels kan en deciliter mel indeholde meget luft. Derimod vil 100 g mel altid være 100 g mel.
Monteret med vejeceller
Vægten er monteret med vejeceller ('strain gauge') til at måle med, hvilket giver tre væsentlige fordele:
- Vægten måler lige præcist i hele skalaen fra 0-5 kg.
- Den finder vægten meget hurtigt.
- Den bliver ved med at måle præcist, da en vejecelle ikke bliver slap med tiden, som fjederen gør i en fjedervægt.
Timer:
Timerfunktion kan indstilles efter hvor lang tid, man ønsker der skal gå, til vægten slukkes, fra 1 til 5 minutter.
Kalibrering:
Hvis vægten over tid begynder at ændre præcision, kan den kalibreres. Vi er gerne behjælpelige med kalibrering i vores butikker.
Batteri:
Vægten bruger 1 stk. standard 9 volt batteri, som medfølger.
Materiale:
Rustfrit stål.
Vedligehold:
Rengøres med en fugtig klud.