Stænktæt vægt, kapacitet 0-15 kg, nøjagtighed 1-2 g – Kern FOB 10K-3NL
Denne store vægt er ekstra beskyttet mod støv og vandsprøjt, så den kan bruges i f.eks. grovkøkkener og bagerier. Vejeplade og hus er lavet i rustfrit stål, og den står godt fast på et bord, da den er udstyret med gummifødder.
0-15 kg med 1-2 grams nøjagtighed
Det er en effektiv og præcis vægt, der kan bruges til alt i ethvert køkken, hvor der kan kræves høj præcision i opmålingen af ingredienser. Kabinet og topplade er i praktisk og solidt rustfrit stål, og toppladen kan tages af og er nem at rengøre. Vægten vejer med 1 grams nøjagtighed i skalaen 0-8 kg, og med 2 grams nøjagtighed i skalaen 8-15 kg. Vægten har tarafunktion, så man kan nulstille den undervejs i brug.
Monteret med vejeceller
Vægten er monteret med vejeceller ('strain gauge') til at måle med, hvilket giver tre væsentlige fordele:
- Vægten måler præcist i hele skalaen fra 0-15 kg
- Den finder vægten meget hurtigt
- Den bliver ved med at måle præcist, da en vejecelle ikke bliver slap med tiden, som fjederen gør i en fjedervægt
Kalibrering
Hvis vægten over tid begynder at ændre præcision, kan den kalibreres. Vi er gerne behjælpelige med kalibrering i vores butikker. Man kan dog også gøre det selv, ved hjælp af denne manual fra producenten.
Anvendelse
Når vægten er i brug, bør det ske mindst 1 meter fra mikroovne og induktionskomfurer, da bølgerne herfra kan forstyrre nøjagtigheden i vægtens elektronik og afvejning.
Specifikationer:
- Kapacitet 0-15 kg
- Præcision 1 gram i skalaen 0-8 kg
- Præcision 2 gram i skalaen 8-15 kg
- Vejeplade måler 25,2 cm × 20 cm
- Vægten måler 28,5 cm x 25,5 cm x 9 cm
- Støv- og vandtæt med certificering IP67 (når den anvender batterier)
- Med timer-funktion, så vægten kan slukke automatisk
Materiale:
Udført i rustfrit stål, med en glat overflade, som er nem at aftørre og rengøre.
Vedligehold:
Rengøres med en fugtig klud.
Batteri:
Vægten bruger 4 x AA-batterier, som medfølger.