Kulsyremaskine, The InFizz Fusion

Tilbehør / Reservedele

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • 1-2 hverdages levering

Produktdetaljer

Sage The InFizz Fusion er en kulsyremaskine, som bruges til at tilføre brus til vand, saft eller andre drikke. Denne model adskiller sig fra traditionelle sodavandsmaskiner ved også at kunne karbonisere færdigblandede drikke såsom juice, most, iste, drinks og vin – sidstnævnte har vi testet med en (billig) Chardonnay, og resultatet var udmærket: Den karboniserede vin brusede ikke over i flasken, og boblerne blev fine.

The InFizz Fusion er fremstillet af børstet rustfrit stål. Den leveres med en 1-liters flaske og den særlige FusionCap, som gør det muligt at kontrollere, hvor hurtigt kulsyren frigives, når flasken skal åbnes efter karbonering. Flasken kan efterfølgende lukkes tæt, så indholdet holder sig frisk.

Funktion:
Apparatet fungerer ved at en kulsyrepatron (CO₂) monteres nedefra i maskinen. Flasken spændes fast med en drejefunktion, hvorefter du tilsætter kulsyre med et tryk på toppen. Den medfølgende FusionCap sikrer, at selv drikke med pulp eller højere sukkerindhold kan karboniseres uden at skumme over. Når drikken er færdigkarboniseret, kan flasken lukkes med låg, så kulsyren bevares længere.

Bemærk:
Maskinen kan kun anvendes med kompatible CO₂-patroner, svarende til de gængse flasker, man kan købe til privat brug. OBS: CO₂-patron medfølger ikke.

Specifikationer:

  • Kulsyremaskine, Sage The InFizz Fusion (SCA800)
  • Kapacitet: 1 liter flaske (InFizz Fusion Bottle)
  • Justerbar udledning af kulsyre
  • Inkl. 1 liter flaske med låg og FusionCap
  • Materiale: Børstet rustfrit stål, plast (BPA-fri)
  • Udvendige mål: H 44 × B 15 × D 27 cm
  • Vægt: Ca. 4,5 kg
  • Kompatibel med standard CO₂-patroner
  • Farve: Stål

Vedligehold:
Aftørres med en fugtig klud. Flasken tåler ikke maskinopvask, men skal rengøres i hånden.


Relaterede varer