1-2 hverdages levering. Læs mere
Man kan sagtens undvære en bradepande som denne, men når man først har fået den ind i køkkenet, bruger man den forbavsende ofte. Den leder varmen effektivt, så kanterne ikke brænder på, som det kan ske i f.eks. et fad af porcelæn eller glas.
Anvendelse:
Blus:
Bradepanden kan naturligvis bruges i ovnen, og er også god på gas. Den kan ikke bruges på induktion, og vi anbefaler ikke at bruge den på et keramisk komfur, da den kan slå sig af det.
Materiale:
Bradepanden er udført i 4 mm tyk, varmeledende aluminium, med støbte, brede aluminiumshåndtag.
Mål:
Vær opmærksom på, at de angivne mål er indre mål, og uden håndtag. Håndtagene måler 5 cm i højden og 2 cm i bredden. Dette betyder, at bradepanden på 40 x 32 cm ofte vil være for stor til en almindelig ovn, hvis denne er ca. 45 cm bred i ovnrummet.
Vedligeholdelse:
Rengør med varmt vand med eller uden sulfo. Vi fraråder at vaske bradepanden i opvaskemaskine, da aluminium bliver skjoldet af det.