Pande, stål Ø 24 - 28 cm

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Bestil senest 18/12 kl. 12 for levering før jul.

Produktdetaljer

Rund stegepande i rustfrit stål fra franske de Buyer i PRIM’APPETY-serien. Panden har en let bukket kant, der munder ud i en flad afslutning, samt et punktsvejset stålhåndtag og sandwichbund for jævn varmefordeling. Fås i Ø 24 cm og Ø 28 cm.

Anvendelse:
Velegnet til stegning, sautering, bruning og flambering. Rustfrit stål giver god temperaturkontrol, men kræver høj varme, for at tingene slipper. Til omelet eller stegte ris er en non-stick pande et bedre valg. Panden kan bruges på alle komfurtyper, også induktion.

Materiale og konstruktion:
Fremstillet i rustfrit stål med satinpoleret overflade. Sandwichbunden fordeler varmen jævnt over hele bunden. Det brede, ergonomiske håndtag i rustfrit stål er svejset fast i flere punkter, det giver et solidt greb og en glat inderside uden nitter.

Komfurtyper:
Induktion, gas, øvrige komfurer og ovn.

Bundstørrelse og vægt:

  • Pande, Ø 24 cm, 2-3 pers. → bund Ø 17,5 cm (0,8 kg)
  • Pande, Ø 28 cm, 3-4 pers. → bund Ø 21 cm (1,3 kg)

Særlige fordele eller tips:

  • Rustfrit stål er robust og formstabilt, også ved høj varme.
  • Den let bukkede kant gør det nemt at styre omrøring og servering uden at være en decideret hældetud.
  • En kort opvarmning af panden før stegning mindsker risikoen for, at madvarer sætter sig fast.
  • Panden tåler opvaskemaskine.

Vedligehold:
Tåler opvaskemaskine. Vi anbefaler dog at vaske af i varmt vand og benytte en hård børste, svamp og evt. ståluld. Vær omhyggelig med at skylle opvaskemiddel og madrester grundigt af, da begge dele kan få ting til at hænge fast ved næste brug, samt forårsage pletter i bunden. Husk, at det er vandet der rengør, og sæben der affedter.

Producent og oprindelse:
de Buyer blev grundlagt i 1830 i Le Val-d'Ajol i Frankrig og fremstiller i dag køkkengrej til professionelle og private køkkener. Sortimentet er meget stort, og vi fører blandt andet gryder, pander og bageudstyr fra de Buyer.

Se alt fra de Buyer


Relaterede varer