Bageplade, madeleine, 12 stk., L 8 cm

De små madeleinekager er kendte og elskede såvel i Frankrig, som i resten af verden. De laves af mel, mandelmel, æg, smør, og sukker, samt smages til med vanilje eller citron. Kagen er som en lille sandkage, og bages i små forme af muslingeskaller. I Frankrig spises de til morgenkaffen eller eftermiddagsteen.

Der fortælles flere historier om, hvordan madeleinekagen fik sit navn. En lyder at ekskonge Stanislaus 1. (ham med Baba au rhum-kagen der var sendt i eksil fra Polen), indbød til stor fest i år 1755. I løbet af festen skred dessertkokken dog fra køkkenet i vrede, da han var endt i et skænderi. Intet festmåltid uden en dessert! En ung tjenestepige trådte til og bagte nogle lækre, små kager efter en opskrift hun havde fra sin bedstemor. Kong Stanislaus syntes så godt om kagerne at han spurgte den unge pige om, hvad de mon hed. Da de havde ikke noget navn, bestemte kongen at de skulle opkaldes efter tjenestepigen og den region hun kom fra: Madeleine de Commercy. Ikke lang tid efter var den franske konge Lois 15. på besøg og smagte på de fine kager. Han kunne også lide dem og tog dem med hjem til Paris, hvor hans dronning serverede dem for hoffet. Herfra voksede madeleinekagens popularitet kun.

En anden fortælling giver en ung pilgrim i middelalderen ved navn Madeleine æren for kagerne. Under sin pilgrimsrejse til Santiago de Compostela i Spanien, fik hun serveret de små kager bagt i muslingeskaller. Hun tog opskriften med hjem til Frankrig, og fik kagerne opkaldt efter sig selv.

Eller også blev kagerne opfundet af dessertkokken Jean Avice i 1800-tallet, der arbejdede for prinsen af Talleyrand.

Hvordan det nu end gik til, så fik kagen international berømmelse da Marcel Proust i sin bog "På sporet af den tabte tid" igangsætter handlingen med, at han indtager han en kop te med en Madeleine-kage til, hvilket minder ham om hans barndom. Bogen er utvivlsomt mere interessant end kagen.