Forklæde, læder 90x80 cm

KOK
  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • 1-2 hverdages levering

Produktdetaljer

KOKs forklæde af lavet af blødt læder, som er behageligt at have på, let at rengøre og særdeles slidstærkt. Det fås i enten brun, sort eller grå læder, med sorte stropper.

Forklædet er håndlavet i Danmark, og fremstillet af overskudslæder fra dansk møbelindustri. Forklædet er i ét stykke skind, dvs. uden syninger.

Forklædets design er resultatet af en forespørgsel til vores testpanel om det bedste forklæde, og af et samarbejde med Recraft CPH, en dansk virksomhed der arbejder med genanvendelse af fraklippet læder og tekstil.

Med eller uden lomme
Forklædet fås med eller uden lomme foran, alt efter smag. Bemærk, at lommen har afrundede hjørner nederst, så der ikke samler sig skidt i hjørnerne. Lommen er syet på, 40 cm fra forklædets top, og fastgjort med nitter, forstærkning på forklædets bagside.

Forklæde og stropper sælges separat
Lidt specielt sælger vi forklædet og stropperne (vi kalder dem 'bindinger') hver for sig. Idéen er, at man på denne måde selv kan bestemme, om man vil have en almindelig binding eller en krydsbinding. Det har yderligere den fordel, at de enkelte stropper let kan afmonteres til vask.


Vælg mellem disse stroptyper:

Almindelig binding (pakke med 3 stk. stropper)
Den almindelige binding består af en strop rundt om nakken, som fastgøres i de øverste øjer, og to stropper som fastgøres i de nederste øjer, og derefter bindes rundt om livet – enten foran eller bagpå; stropperne er lange nok. Herved kan såvel højde som drøjde let justeres. Ulempen ved denne type binding er, at nakkestroppen – selvom den som her er lavet af blødt materiale – potentielt kan genere huden i nakken, når forklædet bæres i timevis. Fordelen er, at det er let at justere og binde forklædet.

Krydsbinding (pakke med 2 stk. lange stropper)
Krydsbinding indebærer, at to lange stropper bindes fast i de øverste øjer på forklædet, og føres bagom ryggen, hvor de krydser hinanden. Stropperne føres så igennem de nederste øjer foran, og bindes om livet. Krydsbinding har den fordel, at man ikke har en strop siddende i nakken, som måske kan generere en smule, når forklædet bæres over længere tid. Ulempen er, at det kræver lidt mere indsats at binde forklædet, specielt første gang.


Mål:

  • Alle forklæder er ca. 90 cm lange og ca. 80 cm brede
  • Stropper til almindelig binding: 1x120 cm + 2x130 cm
  • Stropper til krydsbinding: 2x225 cm
  • Størrelse på lomme: Ca. 30x20 cm

Om læderet
Læderet er kohuder som er fraklippet/frasorteret overskudslæder fra møbelproduktion i Jylland. Ved møbelproduktion frasorteres mange kilo læder med "skønhedsfejl" i. Forklædet er lavet af dækfarvet læder på ca. 1,2-1,6 mm i tykkelsen. Dækfarvning sker ved en 'lakering' af overfladen, hvorved overflade og struktur delvis dækkes. Behandlingen gør, at læderet bliver mere robust og modstandsdygtigt overfor fugt, snavs og pletter. Læderet tåler hårdt slid, er nemt at vedligeholde, samtidig med at det stadig er smidigt og blødt.

Da det er ægte læder forklæderne er lavet af, må uregelmæssigheder, der har sat sit præg på dyret gennem dets levetid, påregnes. Der kan derfor forekomme naturmærker i form af insektbid, ar, nakkefolder, sår fra buske og krathegn. Disse spor i overfladen har almindeligvis ingen indflydelse på skindets holdbarhed og bør ikke opfattes som fejl, men som en naturlig ting ved læderet.

Blødgøringsenzymer erstatter kemikalier når rå-huden gennemgår en proces for at blive blødt og smidigt. Processen reducerer også vandmængden og dermed nedbringer antallet af skylle- og rensningsprocesser. Resultatet er læder af høj kvalitet der produceret så skånsomt for miljøet som muligt.


Farver:
Sort, gråt eller mørkebrunt læder + sorte stropper.

Materiale:
Forklædet er fremstillet af frasorteret overskudslæder fra dansk møbelproduktion. Stropperne er fremstillet af 50 % bomuld og 50 % nylon.

Vedligehold:
Aftør forklædet med en fugtig opvredet klud, evt. med lidt mild sulfo. Tør derefter forklædet af i et viskestykke. Stropperne tåler vaskemaskine på 40 °C, og skal lufttørre.