Slibning og genopretning af knive

Vi sliber alle typer knive uden bølgeskær samt bestik, sakse og andre redskaber for både private og professionelle. Vi genopretter også skadede knive, som ofte kan blive som nye efter reparation. Vi anvender både båndslibning og vådslibning på japanske slibesten, og vi er specialister i slibning og genopretning af japanske knive. Vi samarbejder og vidensdeler med japansk-amerikanske Korin i New York for at sikre en høj kvalitet i vores praksis.

Slibning Af Køkkenknive Hos Kunst Og Køkkentøj

Det er en tillidssag at få slebet knive

Slibning af knive kan virke enkelt i teorien, men det kræver omhyggelighed, tid og erfaring for at opnå perfekte resultater. At få slebet sine knive er en tillidssag, da man ikke umiddelbart kan se, om kniven er blevet overophedet, hvilket kan påvirke stålets hærdning. Hos Kunst og Køkkentøj kan du trygt få slebet dine køkkenknive, kokkeknive, grøntknive, trancherknive, filetknive, lakseknive, jagtknive, sakse, kødhakkere og bestik.


Priser og information

Slibning, almindelig
Slibning på bånd af knive.

Slibning: 75,00 kr.
Renovering 1: 130,00 kr.
Renovering 2: 185,00 kr.
Renovering 3: 230,00 kr.
Renovering 4: 250,00 kr.

Vådslibning, almindelig
Vådslibning på slibesten af knive med dobbeltsidet æg (‘vestlige’ knive).

Vådslibning: 160,00 kr.
Renovering 1: 200,00 kr.
Renovering 2: 250,00 kr.
Renovering 3: 275,00 kr.
Renovering 4: 300,00 kr.

Vådslibning, Single Bevel
Vådslibning på slibesten af traditionelle japanske knive med enkeltsidet æg, f.eks. Yanagiba, Takohiki, Deba og Usuba.

Vådslibning: 300,00 kr.
Renovering 1: 350,00 kr.
Renovering 2: 400,00 kr.
Renovering 3: 425,00 kr.
Renovering 4: 450,00 kr.

Tilkøb
Polering af knivblad: 50,00 kr.
Oliering af håndtag: 50,00 kr.

Anden slibning
Slibning af sakse: 195,00 kr.
Kødhakker (kniv og hulskive): 140,00 kr.

Bemærk:

  • Vi sliber ikke knive med bølgeskær
  • Sakse skal kunne skilles ad
  • Prisen for opretning/renovering er afhængig af, hvor meget der skal slibes, og hvor hårdt stålet er. Vi estimerer dette sammen med dig, når du indleverer dine knive

Ekspeditionstid på slibning

Knivslibningen foregår i Kunst og Køkkentøj-butikken i København, og derfor har vi forskellig leveringstid på slibeordrer afhængigt af, hvor du indleverer dine knive.

Når du indleverer i København:
Vi er som regel to hverdage om at ekspedere vores slibninger. Hvis du f.eks. indleverer til slibning tidligt mandag, er din ordre klar onsdag. Vi adviserer pr. SMS, når dine knive kan afhentes.

Når du indleverer i Aarhus:
Vi sender knive fra Aarhus til København tre gange ugentligt og er som regel fem hverdage om at ekspedere vores slibninger. Hvis du f.eks. indleverer til slibning tidligt mandag, er din ordre klar den efterfølgende mandag. Vi adviserer pr. SMS, når dine knive kan afhentes.

Hvis du sender med post
Husk venligst tydeligt afsendernavn og adresse. Vi sørger for, at dine knive etc. bliver slebet og sendt retur efter forudbetaling. Det koster knivslibning + pakkeporto + moms.

Når vi har modtaget dine knive, kontakter vi dig med et tilbud på slibningen.

Vær omhyggelig med at pakke din forsendelse godt ind, f.eks. ved at rulle knivene/værktøjet meget stramt ind i avispapir og derpå i en stiv papkasse.

Kontakt os endelig hvis du spørgsmål til en slibeopgave. Kom ind i vores butikker, eller ring til os.

Butikker og åbningstider


Knivslibning i New York

Henrik Fra Kunst Og Køkkentøj Og Vincent Fra Korin

I januar 2024 var vores knivsliber, Henrik, i New York for at blive efteruddannet i slibning af Vincent Lau, som er knivsliber hos vores partner Korin. Vincent, som er oplært gennem 10 år af Korins legendariske mester Chiharu Sugai, er ikke bare en (verdens?)mester i knivslibning, han er også en god læremester, som tog sig godt af vores udsendte. Knivslibning er i ordets egentlige forstand et håndværk, som det kræver erfaring og konstant træning at mestre. Henrik fik i hvert fald sin sag for under opholdet. Her er lidt fra hans dagbog.

Knivslibning i New York


Japanske Slibesten Hos Kunst Og Køkkentøj
Gamle F Dick Knive Slebet Hos Kunst Og Køkkentøj
Japansk Kniv Og Slibesten Hos Korin I New York