Slibning Af Køkkenknive Hos Kunst Og Køkkentøj

Knivslibning i Aarhus

Indlever dine køkkenknive til slibning hos Kunst og Køkkentøj i Aarhus. Vi vurderer opgaven ved indlevering og sender herefter knivene videre til slibning på vores værksted i København. Når slibningen er færdig, giver vi besked, og du kan afhente knivene i butikken.

Hvor afleverer jeg knivene?

Knive til slibning afleveres i Kunst og Køkkentøjs butik i Aarhus.

Kunst og Køkkentøj
Åboulevarden 41
8000 Aarhus C

Butikken ligger centralt ved broen over Aarhus Å, lige over for Magasin. Der er adgang til butikken via Åboulevarden, Frederiksgade og Immervad.

Du kan indlevere knivene i butikkens åbningstid.

Se butik, åbningstider og kontakt

Hvilke knive sliber vi?

Vi sliber blandt andet kokkeknive, grøntsagsknive, trancherknive, filet- og lakseknive samt traditionelle japanske knive. Derudover sliber vi køkkensakse (som skal kunne skilles ad), kødhakkere og udvalgt bestik.

Afhængigt af knivens type og stand anvender vi båndslibning eller vådslibning på japanske slibesten. Skadede eller slidte knive kan ofte genoprettes.

Når du indleverer dine knive i Aarhus, vurderer vi opgaven sammen med dig, inden knivene sendes videre til slibning.

Se priser, slibemetoder og praktisk information om knivslibning

Indlevering af knive i Aarhus

Knive indleveret i Aarhus sendes til slibning i København flere gange om ugen. Den samlede ekspeditionstid er som regel omkring fem hverdage og afhænger af indleveringsdag og den konkrete opgave.

Du får besked via SMS, når knivene er klar til afhentning i Aarhus.

Før du indleverer dine knive

Vi sliber ikke knive med bølgeskær, frisør- eller stofsakse.

Prisen for slibning og eventuel genopretning afhænger af knivens stand og vurderes ved indlevering.

Har du spørgsmål til knivslibning, er du velkommen til at kontakte os eller besøge butikken.