Professionel slibning og genopretning af køkkenknive
Hvilke knive sliber vi?
At få slebet sine køkkenknive kræver tillid. En god knivslibning handler ikke kun om at gøre kniven skarp, men også om at bevare knivens geometri, minimere materialefjernelse og arbejde med stålet på en måde, der forlænger knivens levetid.
Hos Kunst og Køkkentøj arbejder vi med både båndslibning og vådslibning på japanske slibesten og tilpasser slibningen til knivens type, stål og stand.
Vi sliber blandt andet:
- Kokkeknive, grøntsagsknive og universalknive
- Trancher-, filet- og lakseknive
- Traditionelle japanske knive
- Jagtknive
- Køkkensakse (ikke frisør- eller stofsakse)
- Kødhakkere og hulskiver
- Udvalgt bestik
Genopretning af skadede knive
Skadede eller slidte knive kan i mange tilfælde genoprettes ved opretning og omformning af æggen, så kniven igen fungerer optimalt.
Når du indleverer dine knive, vurderer vi opgaven sammen med dig og anbefaler den slibning, der passer bedst til kniven og dit brug.
Priser på knivslibning
Vi sliber ikke knive med bølgeskær. Køkkensakse skal kunne skilles ad. Prisen for opretning og genopretning afhænger af knivens stand, skader og stålets hårdhed og fastlægges ved indlevering.
Båndslibning
Til almindelig vedligeholdelse og lettere opretning.
| Behandling | Pris |
|---|---|
| Slibning | 75 kr. |
| Renovering 1 | 130 kr. |
| Renovering 2 | 185 kr. |
| Renovering 3 | 230 kr. |
| Renovering 4 | 250 kr. |
Vådslibning – dobbeltsidet æg
Til finere knive, hårdere ståltyper og mere kontrolleret slibning.
| Behandling | Pris |
|---|---|
| Vådslibning | 160 kr. |
| Renovering 1 | 200 kr. |
| Renovering 2 | 250 kr. |
| Renovering 3 | 275 kr. |
| Renovering 4 | 300 kr. |
Vådslibning – enkeltsidet æg (Single Bevel)
Til traditionelle japanske knive som Yanagiba, Takohiki, Deba og Usuba.
| Behandling | Pris |
|---|---|
| Vådslibning | 300 kr. |
| Renovering 1 | 350 kr. |
| Renovering 2 | 400 kr. |
| Renovering 3 | 425 kr. |
| Renovering 4 | 450 kr. |
Tilkøb
Kan tilvælges i forbindelse med slibning.
| Ydelse | Pris |
|---|---|
| Polering af knivblad | 50 kr. |
| Oliering af træskæfte | 50 kr. |
Anden slibning
Øvrige slibeydelser og relaterede opgaver.
| Ydelse | Pris |
|---|---|
| Køkkensakse | 195 kr. |
| Kødhakker (kniv og hulskive) | 140 kr. |
Indlevering
Knivslibningen udføres i vores butik i København. Afhængigt af hvor du indleverer dine knive, varierer ekspeditionstiden.
Når du indleverer i København
Slibninger udføres som regel inden for tre hverdage. Indleverer du tidligt mandag, er knivene typisk klar onsdag. Du får besked via SMS, når de er klar til afhentning.
Når du indleverer i Aarhus
Knive sendes fra Aarhus til København tre gange om ugen. Den samlede ekspeditionstid er derfor normalt fem hverdage. Indleveres knive tidligt mandag, er de som regel klar den efterfølgende mandag. Du adviseres via SMS.
Hvis du sender knive med post
Ved forsendelse skal afsendernavn og adresse tydeligt fremgå. Når vi modtager dine knive, kontakter vi dig med et samlet tilbud, som inkluderer slibning, returfragt og moms. Slibningen udføres efter forudbetaling.
Pak knivene forsvarligt, f.eks. ved at rulle dem stramt ind i papir og lægge dem i en solid papkasse, så både knive og emballage er beskyttet under transport.
Kontakt os inden forsendelse, så vi kan vurdere opgaven og vejlede om indpakning og ekspeditionstid.
Slibemetoder
Båndslibning
Båndslibning bruges primært til almindelig vedligeholdelse og lettere opretning. Metoden er effektiv og anvendes kontrolleret for at undgå unødigt slid på stålet.
Vådslibning
Vådslibningen giver god kontrol over slibevinkel og materialeafvirkning og anvendes især til knive, hvor varmeudvikling og præcision har stor betydning. Metoden er særligt velegnet til finere knive, hårde ståltyper og opgaver, hvor der ønskes et mere kontrolleret slibeforløb.
Vores japanske slibemaskine
Vi har udvidet sliberiet med en professionel vådslibemaskine fra japanske Naniwa. Maskinen arbejder med en stor, roterende vådslibesten og gør det muligt at udføre præcis og skånsom slibning med høj ensartethed.
Resultatet ligger meget tæt på håndslibning og gør det muligt at udføre skånsom, præcis slibning – også på knive, hvor tolerancerne er små. Metoden er særligt velegnet til finere knive, hårde ståltyper og opgaver, hvor der ønskes et mere kontrolleret slibeforløb.
Faglig sparring og efteruddannelse
For at vedligeholde og udvikle vores faglige praksis deler vi viden og erfaring med den japansk-amerikanske virksomhed Korin i New York.
På tur