Vi bytter gerne: 1 års bytteret + returret frem til 31/1 2024.

Foodprocessor, Kitchen Wizz Pro, Sage

Vi bytter gerne: 1 års bytteret + returret frem til 31/1 2024.

Foodprocessor, Kitchen Wizz Pro, Sage

Foodprocessor monteret med meget kraftig motor på 2000 W.

Læs mere

3.961,00 inkl. moms

– Levering 1-2 hverdage
– Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
– Webshop med e-mærke
– Butikker i København og Aarhus

Vælg variant

Produkt
Længde
Bredde
Højde
Volumen
Pris
Husk
Foodprocessor Kitchen Wizz Pro BFP 800
Længde 26 cm
Bredde 26 cm
Højde 46 cm
Volumen 3,7 ltr
DKK 3.961,00
Pris inkl. moms

Foodprocessor Kitchen Wizz Pro BFP 800, Sage

Foodprocessor Kitchen Wizz Pro (BFP 800) fra Sage, monteret med en meget kraftig motor på 2000 watt som yder rigelig kraft, hvad enten du skal lave marcipan, hakke kød/grøntsager, ælte, skære præcise skiver eller strimle.

Vores mening
Denne foodprocessor er gennemført godt designet. Alle dele virker gennemtænkte og den er let både at skille ad og samle igen. Eksempelvis kan boksen med delene stilles på højkant, så den ikke fylder så meget i skuffen eller skabet. Virkeligt godt tænkt!

Quad-kniven
Quad-knivens dobbelte sæt knive får hele massen i bevægelse, hvorved det går hurtigere og der opnås en mere ensartet konsistens. Ved hakning kan konsistensen styres præcist ved at 'pulse'. Den er fremragende til at lave fiskefars, finthakket persille eller en grøn sauce. Den indstillelige skæreskive skærer grøntsager i skiver ekstremt hurtigt og præcist. Vores erfaring er, at foodprocessor-knive med tiden bliver lidt sløve, hvorved overfladen på emnet bliver mere ru, end ved brug af en kniv eller et mandolinjern.

Julienne-skiverne
Julienne-skiverne fungerer rigtigt hurtigt, men man skal være opmærksom på, at stavene får en let buet form med en overflade, som er mere ru end hvis man benytter en kniv eller et mandolinjern.

Rivejernet
Rivejernet river afsindigt hurtigt. Vær opmærksom på, at strimlerne bliver kortere end ved et almindeligt rivejern.

Piske og emulsion
Piske/emulsionen-skiven fungerer godt, men brug den IKKE til æggehvider.

Dejkniven
Dejkniven fungerer, men ikke til alle typer af dej. En rigtig røremaskine vil være bedre til brøddej og lignende.

Minikniven
Minikniven til den lille skål fungerer rigtigt godt i den daglige madlavning, men det kræver, at maskinen står fremme, da man ellers ikke gider at bruge den.

Gennemtænkt design
Foodprocessorer kan i teorien en masse, men ikke alt lige godt. De kræver, at man bruger lidt tid på at lære dem at kende, men så er de også en stor hjælp. Visse ting, f.eks. grønne sovse, kan ganske enkelt ikke laves bedre, end med en foodprocessor.

Ud over den kraftige motordel består maskinen af:

  • Stor skål med en kapacitet på 3,7 liter for både tørre og flydende ingredienser.
  • Lille skål med en kapacitet på hhv. 1,0 og 0,6 liter for hhv. tørre og flydende ingredienser – den lille skål benyttes når der skal hakkes eller blendes små mængder af persille, pesto o.s.v.
  • Låg med stort og lille påfyldningsrør – det store rør kan tage emner med op til 13 cm længde, svarende til en stor bagekartoffel, det lille rør bruges ved mindre emner, og når man tilsætter flydende ingredienser.
  • Justerbar skæreskive med 24 indstillinger af skivetykkelsen fra 0,3 til 8,0 mm.
  • To julienne-skiver der skærer grøntsager i stave på ca. 7x7 mm (pommes frites) og ca. 2x2 mm (tændstik-pommes frites).
  • Vendbar riveskive der river grøntsager groft og fint.
  • Piskeris-skive til emulgering (f.eks. mayonnaise) og piskning.
  • Quad-kniv til hakning/purering af grøntsager, fisk, kød, saucer, cremer og lignende.
  • Minikniv til den lille skål, bruges til at hakke/blende/purere mindre mængder.
  • Dejkniv til æltning.
  • Æske til opbevaring af redskaberne.

Specifikationer:

  • 220-240 volt/2000 W motor
  • Chassis i støbt metal
  • Alle skåle i BPA-fri plast
  • Alle knive og skiver i rustfrit stål

Garanti:
Fabrikken yder en garanti på 2 år på hele maskinen og 25 år på motoren.

Vedligehold:
Motorbasen kræver kun aftørring med klud. Nogle af delene tåler opvaskemaskine, men ikke alle. Se venligst mere i manualen.



Relaterede varer