Pasta - nemme retter fra det italienske køkken

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • Hurtig levering på 1-2 hverdage

Produktdetaljer

Forlaget skriver:

En hyldest til pastaens alsidighed med 45 unikke opskrifter fra Trine Hahnemann.

Pasta er danskernes yndlings comfort food, perfekt til både hverdag og hyggelige måltider sammen. Denne bog giver dig masser af frisk inspiration til at prøve flere end de sædvanlige klassikere.

I Danmark er pasta et hit, som mange af os spiser flere gange om ugen. De cremede, smagfulde retter kan varieres i det uendelige og er samtidig hurtige og nemme at lave, hvilket gør dem ideelle til en travl hverdag. Kokken Trine Hahnemann deler her sin store passion for pasta gennem 45 særlige opskrifter. Mange af retterne er blevet testet og finpudset sammen med familien gennem årene, mens nogle nye favoritter er tilføjet efter hendes flytning til Italien for et par år siden.

Grøntsager passer fantastisk til pasta, og i mange af bogens opskrifter spiller sæsonens friske grøntsager hovedrollen. Fisk og kød bruges sparsomt, ofte blot som smagsgivere. De fleste retter kan tilberedes på mellem 15 og 45 minutter og bruger primært tørret pasta, men der er også et lille kapitel om hjemmelavet pasta, perfekt til en hyggelig dag i køkkenet, hvor du kan prøve kræfter med at lave ravioli fra bunden.

Derudover finder du opskrifter på lækre salater og brød, som passer perfekt som tilbehør til pastarettene.

Sideantal: 200
Sprog: Dansk
Udgivet: 2025
Type: Indbundet