Legendernes aften Vol. 1 / Allan Schultz

Legendernes aften Vol. 1 / Allan Schultz

Allan Schultz

Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
Butikker i København og Aarhus
1-2 hverdages levering

Produktdetaljer

Legendernes Aften Vol. 1 af Allan Schultz er en del af et projekt, der hylder udviklingen af dansk gastronomi og de personer, der har spillet en central rolle i denne udvikling. Projektet blev igangsat af Schultz og dokumenteret i samarbejde med fotografen Jacob Thermansen.

Vol. 1 samler historier og billeder fra de første 18 "Legendernes Aften"-arrangementer på Parsley Salon, en restaurant i Hellerup, hvor etablerede og kommende stjernekokke samledes for at fejre og dokumentere dansk gastronomis historie.

Forord fra bogen, af Martin Kongstad

En torsdag omkring årtusindeskiftet sad jeg og måbede på Restaurant Schultz i Store Kongensgade, for jeg kunne ikke forene den kønne og sirlige ret med kammusling på bordet foran mig med det bjerg af en mand, som havde udtænkt og tilberedt den.

Jeg sad på den fornemme restaurant, fordi jeg havde hjulpet Schultz og en håndfuld andre kokke med at skrive en kogebog. Han var blid og rolig, når jeg talte om mad med ham, men dén person, jeg mødte til den efterfølgende belønningsmiddag var en ganske anden. Rygterne om Allan Schultzes formåen var løbet gennem byens gourmetkredse nogle år.

Der var ikke mange højt estimerede restauranter dengang og tilsvarende få madnørder; man udvekslede tips, og et af de gennemgående var, at man fik uhørt megen kvalitet for pengene på Konrad i Pilestræde. Dernede regerede Schultz.

Restauranten appellerede til samme velhavende publikum som Café Victor havde gjort i 80erne, men hvor Victor spillede på det franske, var Konrad mere international og eksklusiv; efter middagen udviklede det sig til fest for de indviede med legendariske Kjeld Tolstrup som dj, og ganske uhørt for det danske sindelag, skulle man stå på liste for at komme ind.

En middag på Konrad kunne sagtens måle sig med de franske stjernesteder, men Michelin brød sig ikke om, at man dansede bagefter.

Tricket var at tage derind til frokost, for dels var den åben for alle, dels var Schultz ikke i stand til at tage let på tingene, hvorfor de relativt billige retter havde skyhøj kvalitet.

Han lærte det grundlæggende af giganter som Roy Hurtigkarl og Erwin Lauterbach, efter endt læretid tog han til USA, lagde ophold i Chicago og LA ovenpå sit klassisk franske fundament, vendte hjem med sin egen stil og etablerede sig som jetsettets yndlingskok, inden han besluttede at udleve sine ambitioner og åbne under eget navn.

Der var et klart defineret mål med Restaurant Schultz: Han ville have den michelinstjerne, og når Allan Schultz beslutter sig for noget, sætter han tunnelsyn på og går fremad, og selvfølgelig forventede han samme dedikation fra sine ansatte; når tjenerne ikke havde noget at udføre, stod de ret med foran køkkenet med hænderne bag ryggen.

Den kok, som jeg mødte dengang var vanvittigt pertentlig og fokuseret på de mindste detaljer, utrættelig som en topidrætsmand og skræmmende ambitiøs.

Han var kok i enhver celle af sin krop, og hvad betød så det?

At melde afbud til vennernes fester år efter år, fordi der var gæster i bogen, at blive skilt, at være på en mission, som han ikke kunne rive sig selv løs fra, at få slag og buler på issen.

Tyve år senere mødte jeg ham igen, dedikationen var uændret, men målet forandret. Hvor det i de yngre dage drejede sig om at få anerkendelse og forgylde sit ego, var missionen nu at ophøje andre. Han ville hylde de kokke, som havde skabt fundamentet for dansk gastronomis sensationelle opblomstring, og han var ustoppelig, når han plæderede for vigtigheden af projektet og fik tårer i øjnene, når han talte om Gericke, Cardenau eller Lauterbach.

Han begyndte at lave middage med alle sine helte, holde rørende taler for de spisende, og undervejs i processen skete det forunderlige, at han genfandt glæden ved det ypperlige køkken, sleb rusten af og begyndte at lave mad som aldrig før, fordi han fuldtonet forstod, at det drejede sig om at give.

Således er denne bog både et portræt af de største danske kokke, og historien om manden bag: Mesterkokken Allan Schultz, som troede, at lykke var anerkendelse udefra og indså, at han blev meget gladere af at give den til andre.

De medvirkende kokke er: