SILVERWOOD ALUMINIUM

Om brug og vedligehold

Om brug og vedligehold af Silverwood aluminium fra Kunst og Køkkentøj

Om materialet

Formene fra Silverwood er fremstillet af aluminium, hvor overfladen er blevet anodiseret, hvilket ændrer den permanent. Behandlingen laves fordi overfladen gradvist, når den kommer i kontakt med fedtstof og bliver varmet op, får egenskaber som minder om traditionelle non-stick belægninger, men uden risiko for at overfladen bobler op, skaller af eller slides ned.

Ved brug

Smør formen og drys evt. med mel. Vi anbefaler at benytte smør til at smøre med. Bruger du plantemargarine eller olivenolie, kan du opleve, at disse fedtstoffer efterlader klæbrige rester i formen. Da aluminium er meget varmeledende, bør du tjekke dit bagværk, efter ca. 2/3 af den anbefalede bagetid er gået, så du undgår at det brænder på. Ofte skal der benyttes en lidt lavere temperatur end ved andre forme – men prøv dig frem.

OBS!

Brug aldrig knive eller andre skarpe genstande i formen.

Vedligehold

Formene må ikke rengøres i opvaskemaskine. Rengør i stedet med varmt vand og evt. sæbe. Fastbrændte rester kan normalt fjernes efter iblødsætning. Særlige fedttyper kan efterlade lyse misfarvninger på formen, som kan være svære at vaske af. Dette er helt normalt, og udgør hverken nogen sundhedsrisiko eller har nogen praktisk betydning. Nogle af formene leveres desuden med instruktioner for den specifikke form. Vi anbefaler, at man læser disse, inden formen tages i brug.

Følger du disse råd, får du glæde af din Silverwood aluminiumsform i mange år.