Brug og vedligehold af hævekurv af flettet rattan

Brug og vedligehold af hævekurv af flettet rattan

Hævekurve af flettet rattan bruges til efterhævning af gær- og surdeje og hjælper med at bevare dejens form under hævningen. Her finder du råd om brug, mel, rengøring, tørring og opbevaring.

Før brug

Kurven kan tages i brug med det samme og bruges med eller uden klæde. Med klæde drysses det let med en blanding af cirka lige dele hvede- og rismel. Uden klæde kan kurven smøres let med neutral, raffineret olie og drysses med samme blanding. Rismel optager mindre fugt end hvedemel og mindsker risikoen for, at dejen hænger fast.

Anvendelse

Hævekurven bruges til efterhævning af grundigt æltede gærdeje og surdeje med gluten. Den støtter dejen og hjælper med at bevare formen, mens rattan optager noget af fugten fra overfladen og giver let luftcirkulation. Når dejen er færdighævet, vendes den forsigtigt ud af kurven før bagning.

Kurven må ikke bruges i ovn, men kan anvendes til koldhævning i køleskab. Den er ikke egnet til glutenfri deje eller stenalderbrød.

Vedligehold

Lad kurven tørre helt efter brug, og børst melrester af med en stiv børste. Ved behov kan den skylles kort i rent vand og derefter tørres grundigt. Den kan tørres i ovn ved ca. 125 °C i op til 20 minutter – hold opsyn under tørringen.

Brug ikke opvaskemiddel eller opvaskemaskine. Opbevar kurven tørt og med god luftcirkulation, og undgå længerevarende fugt, da rattan kan deformeres eller udvikle mug.