KOKs testpanel: Test af gastronomisk værktøj

Meld din ind i Kunst og Køkkentøjs testpanel, og hjælp os med at blive klogere på gastronomisk værktøj. Blandt alle medlemmer af testpanelet finder vi ved lodtrækning en række "testpiloter", der skal afprøve køkkengrej eller bageudstyr. Efter en testperiode skal deltagerne fortælle os deres uforbeholdne mening om produktet.

Testpanel Hos Kunst Og Køkkentøj

Hvad er KOKs testpanel?

Vores opgave her i verden er at formidle værktøj til at lave mad med, udvalgt efter den bedste funktion. Vi tester selv alle varer som bliver ført i vores butikker, men vi er jo fagidioter, så der kan være ting vi ser anderledes på, end det menneske som rent faktisk skal bruge varen, hvad enten vedkommende nu er begynder eller professionel.

Formålet med KOKs testpanel er, 2-4 gange om året, at undersøge brugerens oplevelse af et udvalgt produkt, så vi kan forbedre vores sortiment og ikke mindst brugervejledning. Ultimativt drejer det sig om, at højne kvaliteten af værktøj til at lave mad med.

Varen der skal testes, sendes til 10 eller 20 tilfældigt udtrukne medlemmer af testpanelet. Deltagerne bliver bedt om at afprøve varen og efterfølgende udfylde et spørgeskema. Vi laver vores egen aldeles uvidenskabelige tolkning af resultaterne, som efterfølgende kommunikeres via vores hjemmeside og via vores kundebrev.

Vi udfører to slags test
Den brede test, hvor deltagerne er private kunder, som selv har meldt sig til at teste. Det er typisk et relativt billigt produkt, som f.eks. en tyndskræller, tomatkniv, pande eller lignende.

Den smalle test, hvor vi beder professionelle kunder, f.eks. fagfolk, kokke og restauranter, om at teste en vare. Det vil typiske være nogle lidt dyrere ting, som f.eks. en maskine.

Bemærk
Besvarelser og bedømmelser kan blive offentliggjort på vores hjemmeside, med nævnelse af deltagerens fornavn. Man behøver kun tilmelde sig én gang. Det er gratis at være med i testpanelet, og man kan altid melde sig ud igen, enten ved at kontakte Kunst og Køkkentøj, eller via de mails vi sender til medlemmerne.

Meld dig ind via knappen her (siden åbner i nyt vindue).

Tilmelding


Afsluttet test: Pande i støbejern

Med Høje Sider Og Dobbelt Hældetud

Januar 2024, test af støbejernspande

10 deltagere fra testpanelet har testet en ny støbejernspande fra Victoria. Søren fra testpanelet skriver blandt andet således:

"Af en eller anden årsag bruger jeg en anden pande til fisk (hvis jeg steger den – jeg bruger dog oftere ovn). Jeg tror det er fordi fisk virker mere sart. Men det er jo irrationelt idet jeg blot kan skrue ned for temperaturen...

Se test af støbejernspande


Tidligere test

Tomatkniv Fra Kunst Og Køkkentøj

Test af tomatkniv, februar 2020

"Synes navnet "tomatkniv" er ærgerligt, jeg har brugt den til mange andre ting, synes virkelig det er en alsidig kniv som jeg har brugt meget. Den har ligget i øverste skuffe og er tit ubevidst blevet den kniv jeg har valgt, når der lige skulle skæres et æble eller et stykke fuet-pølse, og det har den klaret fremragende."

Steffen, KOKs testpanel

Se test af tomatkniv

Tyndskræller Fra Kunst Og Køkkentøj

Test af tyndskræller, juli 2019

"Jeg synes, at metalskæftet glider, når mine fingre er våde, så jeg svøbte almindelige gummielastikker rundt om skæftet – så fungerede det meget fint til mig."

– Doris, KOKs testpanel

Se test af tyndskræller

Kasserolle Fra Proff Line Hos Kunst Og Køkkentøj

Test af kasserolle, juni 2020

"Det er svært at sige noget grimt om denne kasserolle. Den kan oven i købet – ikke at det er noget at prale af – tåle at koge tør for vand, hvis man skulle falde i en god snak med sine gæster ude på terrassen, eller på anden måde blive ... æhh ... adspredt? På gas kan håndtaget godt blive lidt varmt – formodentlig af blussene ved siden af, for det er ikke et problem på el. Størrelsen er måske mere gryde end kasserolle i min verden/mit køkken, men jeg må konstatere at det faktisk bare gør den anvendelig til flere forskellige opgaver."

Jakob, KOKs testpanel

Se test af kasserolle

Pander I Pladejern Fra Kunst Og Køkkentøj

Test af jernpande, november 2021

"Det tager et stykke tid før panden er "klar til brug" uden at f.eks. et spejlæg sidder fast på panden. Derfor kan andre pander være nemmere at få i brug hurtigt."

Sara Luna, KOKs testpanel

Se test af jernpande

Silikonepensel Fra Kunst Og Køkkentøj

Oktober 2019, test af silikonepensel

"Penslen mangler en lille modhage på den hvide flade del som kunne gør den mere stabil, når man lægger den på den skål eller glas der indeholder det man vil pensle med. Den glider let af. Penslens plus er absolut at den kan skilles ad og vaskes så hygiejnen er i top."

– Steen, KOKs testpanel

Se test af silikonepensel

Wrapmaster Filmdispenser Fra Kunst Og Køkkentøj

Test af filmdispenser, marts 2021

"Designet ... den kunne være kønnere, og det kunne være praktisk, om den kunne stå lodret til opbevaring."

– Signe, KOKs testpanel

Se test af filmdispenser

Kit Semisfera 01 Fra Silikomart Hos Kunst Og Køkkentøj

Test af chokoladeforme, december 2022

"Jeg ser ingen grund til at fravælge denne form, dog er det heller ikke en jeg ville fortrække fremfor andre forme (som dem lavet af polycarbonat ex. Chocolate World). Brugen og resultatet af denne form er meget lig polycarbonat. Dog tiltrækker det mig at formen er mere miljøvenlig og fri for diverse ting."

– Sara P., KOKs testpanel

Se test af chokoladeforme