Brug og vedligehold af tinblik
Før brug
Vask formen i varmt vand med lidt opvaskemiddel og en blød børste for at fjerne eventuelt støv og rester fra produktionen. Tør den grundigt før brug. Smør formen med smør eller andet egnet fedtstof, inden dejen hældes i. Grundig smøring mindsker risikoen for, at bagværket hænger fast, og gør det lettere at få brød og kager ud af formen.
Anvendelse
Tinblik leder varme effektivt og bidrager til en jævn bagning. Materialet bruges især til brød, tærter, kager og brioche.
Forme i tinblik er beregnet til brug i ovn og må ikke anvendes på komfur, grill eller over direkte varme. Den maksimale ovntemperatur afhænger af den konkrete form. De fleste af vores tinblikforme fra franske producenter tåler eksempelvis op til 250 °C. Følg altid producentens anvisninger for den enkelte form.
Tinblik er ikke rustfrit og bør holdes tørt. Undgå derfor længerevarende kontakt med fugtige eller meget syreholdige deje. Nogle forme har foldede hjørnesamlinger, hvor der kan sive lidt væske ud. Ved meget flydende deje eller deje med et højt fedtindhold kan det være en fordel at bruge bagepapir i formen eller placere bagepapir under formen i ovnen.
Vedligehold
Lad formen køle af efter brug, før den rengøres. Fjern dejrester med varmt vand og en blød børste. Begræns brugen af opvaskemiddel, da det kan fjerne fedt fra overfladen. Undgå skuresvampe og hårdhændet skuring, som kan beskadige tinbelægningen.
Forme i tinblik må ikke stå i blød og tåler ikke opvaskemaskine. Tør formen grundigt med et viskestykke efter rengøring, og opbevar den først, når den er helt tør. Det mindsker risikoen for rust og hjælper med at holde tinbelægningen i god stand.
Bageforme