Brug og vedligehold af caneléform af kobber
Før brug
Vask formen i hånden i varmt vand med en smule opvaskemiddel. Skyl den grundigt, og tør den helt af. Inden formen tages i brug, bør den gennemgå en indledende behandling, også kaldet indbrænding. Sæt formen i ovnen ved 210 °C i 10 minutter, og lad den derefter køle af. Formen skal ikke smøres under denne behandling.
Anvendelse
Smør indersiden med et tyndt lag smeltet smør eller en blanding af smør og bivoks inden bagning. Bruger du smeltet smør alene, kan du med fordel stille formen i køleskabet eller fryseren inden smøring. Pensl smørret på den kolde inderside, så det hurtigt stivner og danner et jævnt lag. Hæld derefter dejen i formen.
Caneléerne bages typisk ved høj temperatur i starten og derefter ved lavere temperatur. Formen tåler maksimalt 230 °C, så tilpas opskriften, hvis den foreskriver en højere starttemperatur.
Vedligehold
Lad formen køle af efter bagning. Rengør den i hånden med varmt vand og en blød svamp, men uden opvaskemiddel. Formen tåler ikke opvaskemaskine. Undgå ståluld, skuresvampe og slibende rengøringsmidler, da de kan beskadige tinlaget. Tør formen grundigt efter vask.
Bageforme