Reklamation Hos Kunst Og Køkkentøj

Reklamation

Her kan du læse om reklamationsret, transportskader, manglende varer og hvordan du kontakter os ved fejl eller mangler.

2 års reklamationsret

Du har 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Det betyder, at du i op til 24 måneder efter modtagelsen kan reklamere over fejl og mangler, som er opstået ved et produkt.

Det forudsættes, at disse mangler ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen.

Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen alt afhængigt af situationen.

Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter manglen er konstateret, da reklamationsretten ellers frafalder. Inden for to måneder anses reklamationen altid for værende rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som f.eks. i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.

Skader og mangler

Så snart du modtager en forsendelse, anbefaler vi, at du undersøger, om der er mangler og/eller skader på varen/varerne. Hvis der er mangler og/eller skader, bedes du af bevismæssige årsager kontakte os, jo før, desto bedre.

Hvis en eller flere af de leverede varer er leveret forkert, betaler vi de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen/varerne til os.

Returnering ved reklamation

Du er velkommen til at komme ind i en af vores butikker med varen, hvis du ønsker at reklamere.

Hvis varen sendes til os, skal den sendes til:

Kunst og Køkkentøj
Bernikow Gården
Østergade 26 D
1100 København K

Eller:

Kunst og Køkkentøj
Åboulevarden 41
8000 Aarhus C

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til en af de ovenstående adresser.

Vi tager intet ansvar for returnerede varer, som går tabt undervejs. Det påhviler kunden at sørge for kvittering for forsendelsen, så et eventuelt tab kan dokumenteres over for transportselskabet.