Pølsemageri med manuel pølsestopper


Pølsemageri med en manuel pølsestopper

Udstyr til opgaven
Manuel pølsestopper, kødhakker, røreskål, stor gryde, grydeske, køkkensaks, pincet, stegepande.

Se forslag til udstyr længere nede på denne side.

Fremgangsmåde
Find din yndlingsopskrift på hjemmelavede pølser. Start med at skylle en tarm, så den bliver mere smidig. Husk også at skylle tarmen indvendigt, så farten glider bedre under stopningen. Hak kød og spæk og rør en fars.

Klargør den manuelle pølsestopper og spænd den fast på bordet. Ventilen i pølsestopperen hjælper med til, at der ikke kommer så meget luft i pølserne. Stop beholderen med fars, Sæt beholderen på stativet og lås den fast. Skru pølsehornet på og stram godt til. Hele tarmen sættes derefter på pølsehornet, og stemplet strammes til i beholderen.

Når farsen begynder at komme ud af pølsehornet, slås en kunde på tarmen som lukker pølsen til. Sørg for, at der er så lidt luft tilbage i tarmen som muligt, inden du binder knuden. Drej på pølsestopperens håndtag, så farsen føres frem og ud igennem pølsehornet. Støt med hånden og sørg for, at farsen fordeles lige og at der ikke kommer luftlommer i pølsen.

Når du har ca. 1 meter pølse, klipper du tarmen og binder knude for enden. Opdel i mindre pølser ved at svinge skiftevis den ene og den anden vej.

Saml pølserne og blanchér dem ved meget svag varme i en gryde med vand og lidt laurbærblade – de skal koge meget sagte, så de ikke sprænger. Mål pølsernes diameter: Kogetiden er 1 minut pr. mm. Steg dem derefter på en pande med lidt smør, og server dem med rugbrød og sennep. God fornøjelse.


Udstyr til pølsemageri