Flødekarameller og nytårsdesserter

Lav søde sager med værktøj fra Kunst og Køkkentøj og magasinet Lækkerier

Publiceret i november, 2018

Vores gode venner hos magasinet Lækkerier er i november 2018 på gaden med nr. 11, og som altid bugner bladet af spændende (dessert)opskrifter, der får en til at ønske, at det slankede lidt mere, når ens tænder løber i vand.

Denne gang er flødekarameller hovedtemaet og så har Maja Vase lavet en række opskrifter med desserter til nytåret. Vi fører bladet i vores butikker og på webshoppen, men det kan også købes i de fleste velassorterede kiosker. God fornøjelse – og husk lige tandbørsten.


Karamel
Ronnie Holmen, chefkonditor hos Odense Marcipan og kendt fra 'Sukkertoppen' på TV2, deler i november 2018-udgaven af magasinet Lækkerier, opskriften på flødekarameller og giver en række gode fif til den bedste fremgangmåde. Ronnie anvender bl.a. vores sukkertermometer og kobberkasserollen fra franske de Buyer.

Sukkertermometer
Når man laver karamel er det vigtigt at holde øje med temperaturen, når man koger sukkeret. Det tager temmelig lang tid, og derfor er det en fordel at termometret kan stå i gryden. Det må imidlertid ikke stå direkte på bunden af gryden, da den kan blive meget varm, hvorfor det er sat ind i et 'bur' af metal.

KØB HER

Kobberkasserolle
Kobberserien Prima Matera fra franske de Buyer kan bruges på alle blus, også induktion. Materialet er 2 mm kobber (lyder ikke af meget, men det er overraskende tungt og solidt) med magnetisk bund og rustfri stålbelægning på indersiden. Håndtag i rustfrit stål.

KØB HER

Nytårsdesserter
Maja Vase er med egne ord en chokoladenørd, som udover at være kogebogsforfatter og opskriftsudvikler, også driver den kendte dessertblog majavase.dk. Vi har ofte fået Maja til at teste forme for os, og vi har haft stor glæde af hendes uforbeholdne kritik. I nyeste nummer af Lækkerier, har Maja udviklet opskrifter til forskellige nytårsdesserter, som alle anvender forme hun har testet, og som vi så efterfølgende har taget på lager.

Solbærmousse med lakridskaramel og knas
Til solbærmousse med lakridskaramel og knas anvendes vores Quenelle-form i silikone.

KØB HER

Passionsfrugtkomet
Til sin glitrende og blanke passionsfrugtkomet anvender Maja en halvkugle-form i silikone, i tre størrelser. Du finder dem her:

KØB FORM 3 CM Ø

KØB FORM 4 CM Ø

KØB FORM 5 CM Ø

Kaffekage med hasselnød
Til Maja Vases kaffekage med hasselnød er anvendt en kube-silikoneform. Kagens indre afslører en kerne af praliné, som flyder ud, når der skæres hul på kagen.

KØB HER

Vild med chokolade og desserter?
Kunst og Køkkentøj fører et stort udvalg af udstyr til dit eget dessert- og chokoladeværksted, uanset om du eksperimenterer til husbehov eller er professionel. Gå selv på opdagelse i vores webshop, hvor alle produkter er udvalgt efter deres praktiske anvendelse og holdbarhed.

SE UDSTYR TIL CHOKOLADE