Guide

Hvilken citruspresse skal jeg vælge?


Manuelle og elektriske citruspressere

Grundlæggende kan man dele citruspressere op i manuelle og elektriske: De manuelle er billigere og fylder ikke så meget i køkkenskabet. De er gode til små mængder, dels fordi det ikke betyder så meget med hastigheden ved en enkelt appelsin eller tre og dels fordi de er hurtigere at rengøre. De elektriske er dyrere og fylder mere, men er langt mere effektive, så snart man er oppe over mængder på f.eks. 5-6 appelsiner.

Fås hos Kunst og Køkkentøj

Her kan du få et overblik over forskellige typer af citruspresser og deres fordele og ulemper. Alle modeller fås hos Kunst og Køkkentøj i København og Aarhus, og online i vores webshop.


Vores citruspressere: Fordele og ulemper

Citruspresse med skaft

  • Til små mængder.
  • Specielt god til citroner og lime, men mindre god til appelsin.
  • Duer ikke til store appelsiner og grapefrugt.
  • Sier ikke pulpen fra.
  • Kan erstattes af en almindelig middagsgaffel, men er langt mere effektiv.
  • Citruspressere med skaft findes også udført i metal, som i modsætning til dem i træ kan tåle at komme i opvaskemaskine. Men da metal ikke er så godt at holde på som træ og da det kræver et minimum af indsats at vaske dem i hånden, fører vi modellen i træ.

Udsolgt

Citruspresser med skål i stål eller glas

  • Til små mængder, som f.eks. 3-4 appelsiner.
  • Sier pulpen fra.
  • Vælg modellen i stål til køkkener med hårde gulve, som f.eks. klinker.
  • Glas-modellen har skarpere ribber end den af stål, hvilket giver en bedre udnyttelse af citrusfrugten.
  • Tåler opvaskemaskine.

Køb her

Citruspresse med hængsel

  • Fra 1 til 10 citroner/limefrugter.
  • Den bedste til lime og citron, men duer ikke til større emner som appelsin.
  • Anbefales til barer.
  • Tåler ikke opvaskemaskine.

Køb her

Citruspresse med hængsel

  • Til lidt større mængder - typisk 5-10 appelsiner.
  • God til appelsin og ok til lime og citron. Kan bruges til grapefrugt, men kun de små.
  • Anbefales til familier på 4-5 personer, hvor man fra tid til anden gerne vil lave et glas juice til morgenmaden.
  • Kan godt holde til professionelt brug, men her vil behovet som regel være til større mængder.
  • Tåler ikke opvaskemaskine.

Køb her

Citruspresse manuel, stående

  • Til store mængder.
  • God til alle typer af citrusfrugt.
  • Man kan, med lidt øvelse, presse lige så hurtigt som med de elektriske modeller, men frugten udnyttes ikke lige så godt.
  • Anbefales til professionelt brug, men kan selvfølgelig godt bruges i privaten.
  • Modellen er ret høj, så man skal tjekke om der plads over bordet hvor den skal bruges.

Køb her

Citruspresse elektrisk, 'The Juicer'

  • Til store som små mængder.
  • Presser særdeles hurtigt (1450 omdrejninger i minuttet), så vælg denne juicer hvis det skal gå stærkt.
  • God til alle typer af citrus og kan derudover også presse passionsfrugt og granatæbler.
  • Pressehovedet kan køre to veje, og er designet, så det udnytter citrusfrugt optimalt, når det kører den ene vej. Når det kører den anden, vej udnyttes citrusfrugten i mindre grad, til gengæld bliver saften væsentligt sødere og uden pulp.
  • Lydsvag og nem at betjene.
  • Maskinen er relativt tung (7,5 kg), og fylder en del (BDH 20 x 20 x 40 cm), så vi anbefaler, at den har en fast plads i køkkenet.
  • Anbefales til professionelt brug og til den krævende private bruger.

Køb her