Mâd / Sune Rasborg

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • 1-2 hverdages levering

Produktdetaljer

Forlaget skriver:

Bornholm har et stort repertoire af gamle retter, der blev tilberedt på brændekomfurer og spist på gårdene rundt omkring på øen. Mange af disse retter er dokumenteret i en bog, som de fleste bornholmere kender. Selve bogen er meget brun og lever på den måde visuelt op til de retter, der er i den. Det er ikke fordi, det er mærkeligt, at maden var brun dengang, og der er heller ikke noget vejen med det. Farven skyldes naturligvis ingredienserne, der i følge bogen, 'Bornholmernes Mad', ofte bestod af rugbrød, sennep, sild og flæsk.

Nogle af retterne bliver stadig lavet og spist med stor begejstring. Jeg hverken håber eller tror, at den saltstegte sild nogensinde går af mode!

I 'Bornholmernes Mad' er der naturligvis klassikere, som de fleste kender: Kogt torsk med Gudhjemmadyppa, flæskekager og andre gode sager, men jeg har også fået tilsendt opskrifter på retter, jeg ikke kendte. Nogle af dem er fra de fine husholdninger, hvor der ikke blev sparet på de dyre ingredienser.

Vi skal også have nogle af de nyere klassikere som plankebøf og rejecocktail med. Fælles for alle de traditionelle opskrifter er, at de har fået et kærligt twist, men man er jo naturligvis velkommen til at twiste dem tilbage til originalen, hvis man hellere vil have det sådan.

Sidst men ikke mindst indeholder 'Mâd' nogle opskrifter på retter, som med tiden kan blive de nye bornholmske egnsretter.

Man hører nok til de få, hvis man ikke har opdaget, at Bornholm de sidste årtier har revolutioneret de danske lokale fødevarer og været et flot forbillede for andre regioners fødevareudvikling. Derfor er nogle af opskrifterne i bogen nye forslag til 'bornholmernes mad' – som en hyldest til nogle af de hårdtarbejdende lokale fødevareproducenter, der vil os allesammen det så godt.

Det er mit håb, at denne bog vil blive læst og brugt flittigt i køkkenerne på Bornholm og hos alle de mennesker, der holder ligeså meget af øen som os, der bor her.

Måske kan den en dag være en makker til den gamle bog om bornholmernes mad, det ville glæde mig.

Venlig hilsen,
Sune Rasborg

Sideantal: 192
Sprog: Dansk
Udgivet: 2023