Bageformen til kougelhopf er fremstillet af jern, og har derfor god varmeledningsevne. Den er med PFAS-fri non-stick belægning, så bagværket slipper nemt efter bagning.
Kougelhopf er en kagetype kendt fra bl.a. Alsace. Det er en gærkage, ofte med rosiner eller mandler. For at gøre det rigtig nemt er kagen også kendt som gugelhupf, kugelhupf, guglhupf, kouglof og kougelhof. Kagen er kendetegnet ved sin særlige form, som er cirkulært drejet og med en fordybning i midten. Fordybningen i midten af formen forkorter bagetiden og kan efterfølgende bruges til fyld. Denne version af formen er velegnet til bagning og frysning.
Brug aldrig knive eller andre skarpe genstande i formen, da ridser kan ødelægge non-stick belægningen.
Temperatur:
Formen tåler op til 230 °C.
Materiale:
Jern med PFAS-fri non-stick belægning.
Vedligehold:
Tåler ikke opvaskemaskine, men skal rengøres i varmt vand og med blød børste. Undgå at vaske den med opvaskemiddel mere end højst nødvendigt.
Formen er med PFAS-fri non-stick belægning. Producenten Heirol underskrev i 2022 det internationale NO TO PFAS initiativ, der ledes af den svenske miljøorganisation ChemSec.