Guide til gryder
Almindelige gryder
En almindelig gryde er nok det mest basale redskab, man kan have i sit køkken. Gryden bruges til at koge vand til pasta, kartofler, ris eller grøntsager. Den almindelige gryde er også ideel til at simre saucer, stuvninger og gryderetter, hvor maden langsomt småkoger ved lav temperatur for at udvikle smag og blive mørt.
Du kan også brune eller stege mindre portioner af kød eller grøntsager i gryden, inden de tilberedes videre. Vi anbefaler dog en sautergryde eller sauterpande til dette formål, da disse har lavere sider, hvilket gør det lettere at komme til med en ske eller palet.
Gryden egner sig desuden til forsigtig tilberedning af fødevarer som æg eller fisk i væske ved lav varme, for eksempel ved pochering af æg eller dampning af grøntsager, fisk eller dumplings. Til dampning kan en dampindsats, der sænkes ned i gryden, anbefales.
Endelig kan gryden bruges til opvarmning af rester, færdigretter, eller tilberedning af grød og æg. Til mindre portioner er en kasserolle ofte bedre egnet, da dens størrelse gør den mere praktisk til disse opgaver.
Nedenfor er forslag til almindelige gryder i forskellige materialer. Du kan også se alle vores gryder i kategorien med gryder.
Gryde, rustfrit stål 2,0 - 31,5 ltr
Gryde med låg, kobber 3,3 - 8,0 ltr
Store gryder og suppegryder
Skal der koges større mængder af pasta, suppe eller fond, skal du bruge en stor gryde. Grydens størrelse er nemlig vigtig, for at give tilstrækkelig plads til at pastaen kan koge i rigeligt vand, eller at fonden i restaurantens køkken kan koge i mange timer i fred og ro.
Skal du koge pasta derhjemme, kan en almindelig gryde i stor størrelse, eller en gryde med høje sider, være et godt valg.
Skal du derimod koge fond i et restaurationskøkken, er den ægte suppegryde nok at foretrække. Vores suppegryde fås fra 9,3 liter til hele 98 liter i rumindhold.
Du kan se udvalget af større gryder nedenfor, eller gå til henholdsvis kategorien med gryder og kategorien med suppegryder.
Gryde, rustfrit stål 2,0 - 31,5 ltr
Høj gryde med låg, kobber 5,7 - 7,5 ltr
Suppegryde, rustfrit stål 9,3 - 98,0 ltr
Kasseroller
Kasserollen er lige så uundværlig i køkkenet, som gryden er. Kasserollen kan bruges til de fleste mindre portioner af sauce, grød, kogning af kartofler og marmelade. Den bruges desuden ofte til konfekturefremstilling, f.eks. til at koge sukkerblandinger til kager og desserter, samt til karamel.
Kasserolle er i princippet en lille gryde med høje sider og et langt håndtag, der gør den nem at håndtere, f.eks. hvis man rører i grøden med ene hånd, og holder fast i håndtaget med den anden. Mange bruger kasseroller med låg på, da det hjælper med at holde på varmen. Kasserollen er velegnet til præcise opgaver i køkkenet, hvor store gryder ikke er nødvendige.
Se et udvalg af vores kasseroller nedenfor, eller gå til kategorien med kasseroller.
Kasserolle, rustfrit stål 1,5-3,0 ltr
Kasserolle, kobber 1,2-5,4 ltr
Sautergryder
En sautergryde har en bred, flad bund og lidt lavere sider end en gryde. Sautergryden, som reelt er en sauterpande med to håndtag, har en stor stegeflade i forhold til sin højde. Den er nem at komme ned i med redskaber, og da den ikke har et langt håndtag, er der plads til den i ovnen.
Den bruges typisk til at sautere og stege kød, fjerkræ, grøntsager og andet ved høj varme, typisk som en indledende manøvre til en gryderet. Den er også velegnet til saucer, simreretter, risotto og risengrød, især hvis den bruges med låg.
Se et udvalg af sautergryder, lave gryder og sauterpander nedenfor, eller gå til kategorien med gryder og kategorien med sauterpander.
Lav gryde med låg, kobber 3,1 - 4,9 ltr
Særlige gryder
Der findes gryder, der er udviklet til specifikke formål, såsom fiskekedlen til dampning af fisk og smørnæbbet, som bruges til at smelte smør og servere små portioner af sauce, typisk ved gæstens bord i en restaurant.
Frituregryden er en fransk specialitet i jern, som er fremragende til kogende olie – desværre virker den kun på gas. Se vores udvalg af disse særlige gryder her.
Tilbehør til gryder
Tilbehør til gryder omfatter udstyr, der udvider grydens funktionalitet. Her tænker vi ikke på grydeskeer, men på køkkengrej, der gør det muligt at bruge gryden til mere.
For eksempel kan den japanske damper i bambus placeres ovenpå en gryde med lidt kogende vand, så man kan dampe grøntsager, fisk og dumplings.
Derudover findes den klassiske dampindsats, der sænkes ned i gryden med grøntsager, samt krydderikuglen, der fyldes med krydderurter og hænges i gryden, fastgjort på kanten.
Damper, steamer, bambus Ø 15 - 25 cm
Fugleredejern, rustfrit stål Ø 8-10 cm
Klar besked om køkkengrej
Tilmeld dig nyhedsbrevet, og få klar besked om vores holdning til køkkengrej.