En bagesten bruges til brød- og pizzabagning. Ideen er, at man lægger emnet direkte på den opvarmede sten. Stenen ”suger” vandet væk og danner samtidigt hurtigt en skorpe på brødet. Det giver en sej og sprød skorpe, som kendes fra brød bagt i en stenovn. Vi får vores skåret i lavasten i en størrelse, som passer til en standard ovn. Lava er velegnet til bagesten, da den dels er stærk (en keramisk bagesten knækker nemt) og dels har en høj massefylde (denne vejer 7 kg!), så den holder godt på varmen. Dette har stor betydning for stabiliseringen af varmen inde i ovnen, når man bager. Bagestenen holder på varmen i lang tid, når den først er varmet op, så du kan sagtens tage den ud af ovnen, mens du lægger brød eller pizza på den, men pas på fingrene, den er meget varm! Stenen er stærk og kan tåle varmen, så den revner og knækker ikke så let. (Hvis den håndteres korrekt).

Husk altid at placere stenen i en kold ovn. Ovnen skal indstilles til varmluft eller over- og undervarme.

Rengøres nemmest med vand og en hård børste. Brug aldrig sæbe, da det suges ind i stenen.

Se også vores vejledning til brug af lavastenen her.

BAGESTEN, LAVA L 40 cm
Længde: 40 cm Bredde: 35 cm Højde: 2 cm
DKK. 400,00