Kokkekniv, japansk carbon, 18/21/24 cm, Suisin

Læs mere

Fra 1.313,00 inkl. moms

  • Fri fragt til pakkeshop ved 500 kr.
  • Sikker handel med e-mærket

Vis hele SUISIN serien

Vælg variant

Produkt
Længde
Pris
Husk
Kokkekniv japansk carbon, L 18 cm, Suisin
Længde 18 cm
DKK 1.313,00
Kokkekniv japansk carbon, L 21 cm, Suisin
Længde 21 cm
DKK 1.464,00
Kokkekniv japansk carbon, L 24 cm, Suisin
Længde 24 cm
DKK 1.691,00
Pris inkl. moms

Gyutou kokkekniv i japansk carbonstål – Suisin

Kokkekniv (gyutou) fra Suisin med blad i japansk carbonstål. Suisins carbon-serie er udført af et enkelt stykke stål, med påsvejset bolster og skæfte i komposittræ. Kokkeknive kan bruges til næsten alle opgaver i køkkenet. Serien her er relativ let og tynd, som gør den særligt velegnet til grøntsager, men den kan sagtens bruges til fisk og kød.

Lidt blødere stål med Suisin
Suisin bruger et lidt blødere stål end andre traditionelle japanske knivmagere. Herved kan knivene blive lige så skarpe, men de er langt lettere at slibe og stryge op. Selvfølgelig skal de så stryges oftere, men med mindre man bruger knivene i mange timer hver dag, har det ikke nogen praktisk betydning.

Hakning bør foretages med varsomhed, da der ellers kan komme hakker i den tynde æg.

Vores mening:
Knive i carbon som denne er vidunderligt lette at stryge og slibe op, men man skal være opmærksom på, at bladet bliver mørkt/plettet i brug og at de optager aromastoffer, som kan blive overført til andre emner f.eks. når man hakker løg. Kan man leve med det, så får man virkelig valuta for pengene i denne serie.

1. klasses håndværk
Håndværket er 1. klasses, perfekt balance, ingen skævheder i bladet og ingen revner og lignende. Et virkeligt godt bud på en kokkekniv til at starte sin samling med, som man vil være glad for, uanset ens tekniske niveau.


Længde:

Kokkekniv japansk carbon, L 18 cm, Suisin
Hele kniven: 29,7 cm
Knivsblad: 17,6 cm

Kokkekniv japansk carbon, L 21 cm, Suisin
Hele kniven: 33 cm
Knivsblad: 21 cm

Kokkekniv japansk carbon, L 24 cm, Suisin
Hele kniven: 36,8 cm
Knivsblad: 24 cm


Konstruktion:
Fuldskæftet med påsvejset bolster

Blad:
Materiale – Japansk carbonstål
Hårdhed (Rockwell C) – 58 HRC
Slibning, vinkler (æg) – 70/30
Slibning, sværhedsgrad – Let

Skæfte:
Materiale – Komposittræ
Påhæftning – 3 nitter i rustfrit stål
Bolster – Ja, svejset

Vedligehold:
Knivens æg vedligeholdes til daglig med strygestål og slibes efter behov på sten. Kniven tåler ikke opvaskemaskine, men vaskes i almindelig sæbevand og aftørres omhyggeligt lige efter. Det er ikke strengt nødvendigt, men det kan anbefales at tørre bladet af med en dråbe olie før kniven lægges væk. Her er kamelia-olie specielt velegnet, da den er syrefri og ikke bliver harsk.

Strygning og slibning:
Vi rådgiver gerne om hvilket strygestål eller slibesten, der passer til den enkelte kniv. Vi anbefaler dog, at man allerhelst kommer ind i vores butikker, og får vores knivsliber til at slibe kniven.