Fri fragt ved køb for over 500,- kr
Levering 1-2 hverdage
SAUTERPANDE, SPRING Ø 28
Diameter: 28 cm / 
Højde: 7 cm
DKK. 1.267,00

Sauterpande fra Spring

Sauterpanden er et grundlæggende redskab i stort set alle køkkener og bruges til alt lige fra at lave sovs ('sauce' hvis der ikke er nok af den) over sautering til kogning af kartofler. Vælg en lille, to mellemstore sauterpander (eller kasseroller) og en stor gryde, så kan man med lidt snilde lave en hvilken som helst 3-retters menu til 12 personer.

Vi anbefaler, at man vælger en sauterpande eller kasserolle frem for en gryde, hvis man kan løfte den (og naturligvis indholdet) med én hånd. Så har man den anden hånd fri til at røre og piske med.

Materiale:
Springs pander er udført i 3 lag aluminium, der er indkapslet imellem 2 lag magnetisk rustfrit stål. Aluminiumslagene, der er ført med op langs siderne gør, at varmen fordeler sig effektivt fra bunden til hele panden. Dette giver en hurtig opvarmning og god temperaturkontrol, idet panden ikke alene varmes fra bunden, men også fra siderne.

Blus:
Serien er egnet til brug på alle typer blus og kan bruges i ovnen. Har man gaskomfur, vil man opleve den fordel, at indholdet i panden, på grund af metallagene i siderne, ikke brænder fast i kanten. Bruger man panden til bruning eller sautering, opnår man det bedste resultat, hvis man varmer den gradvist op. Særligt ved brug på induktion, hvor opvarmningen sker meget hurtigt, skal man være opmærksom på ikke at komme til at overophede panden.

Vedligeholdelse:
Panderne er slidstærke og nemme at rengøre. Der kræves ingen særlige hensyn, hverken i forbindelse med de redskaber der benyttes eller i forhold til rengøringen. Panden tåler, at man benytter stålpiskeris, sæbe, opvaskemaskine og grydesvampe/ståluld. Efter rengøring skal alt sæbe skylles omhyggeligt af, da efterladte sæberester kan få ting til at brænde fast ved næste brug.