Fri fragt ved køb for over 500,- kr
Levering 1-2 hverdage
GRYDE ILSA 11,0 LTR
Diameter: 28 cm Højde: 17 cm Volumen: 11.0 ltr
DKK. 817,00
GRYDE ILSA 15,0 LTR
Diameter: 32 cm Højde: 20 cm Volumen: 15.0 ltr
DKK. 1.062,00
GRYDE ILSA 23,0 LTR
Diameter: 36 cm Højde: 22 cm Volumen: 23.0 ltr
DKK. 1.476,00
GRYDE ILSA 32,0 LTR
Diameter: 40 cm Højde: 25 cm Volumen: 32.0 ltr
DKK. 1.984,00

Gryde, Ilsa

Fælles for produkterne i Ilsa-serien er, at de er lavet i rustfrit stål med en tyk sandwich bund af aluminium, som sikrer en god varmefordeling. Rustfrit stål kan stort set ikke ødelægges ved almindelig madlavning. Det tåler brug af stålpiskeris, opvaskemaskine, sæbe og skuresvampe.

Anvendelse:
Gryderne er velegnede til bruning eller sautering af kød og grøntsager, som de indledende manøvrer til en gryderet, men også til generel kogning. Gryden reagerer hurtigt på temperaturskift, og det gør den nem at arbejde med, hvis man for eksempel skal ramme den helt rette temperatur på saucen. Ved brug af de mindre størrelser gryder på gasblus skal man være opmærksom på, at ting kan brænde fast i grydens kant, hvor sandwichbunden bliver til et enkelt lag stål.

Håndtagene i rustfrit stål er monteret ved plade/punktsvejsning. En lidt dyr konstruktion, men det giver god isolation, så de ikke bliver varme og samtidigt en god styrke, så de ikke knækker. Hvis man fylder gryden op over håndtaget, kan håndtagene blive så varme, at man må benytte grydelapper, men de bliver aldrig så varme, at man brænder sig på dem.

En god grundstørrelse på en gryde er 24 cm / 7 liter – den kan rumme en almindelig kylling på op til et par kg. og så er der stadig plads til at vende den uden at spilde. Husk at det er lettere at komme en lille mængde i en stor gryde end omvendt.

Blus:
Ilsa-serien kan bruges på alle typer blus, også induktion, og kan tåle at blive sat i ovnen.

Vedligeholdelse:
Vaskes produkterne i sæbe, er det vigtigt at være omhyggelig med at skylle sæben grundigt af, da sæberester kan få ting til at hænge fast ved næste brug og i øvrigt smager dårligt … også med citrus! Husk, at det er vandet der rengør, og sæben der affedter. Vi anbefaler at vaske dem i varmt vand og benytte en hård børste, svamp og evt. ståluld.

Låg:
Vær opmærksom på, at lågene købes separat.