Fri fragt ved køb for over 500,- kr
Levering 1-2 hverdage
GRILLPANDE FIRKANTET L 25 cm
Længde: 25 cm / 
Bredde: 25 cm
DKK. 655,00

Firkantet grillpande i støbejern

Støbejern er ideelt at lave grillpander af. Det holder godt på varmen, så panden holder temperaturen oppe, når emnet lægges på (lukker kødet hurtigt, så saften ikke løber ud). Den stabile temperatur giver også bedre kontrol over stegningen. Derudover er det særdeles stærkt. Denne pande har håndtag lavet af rustfrit stål, som holder sig koldt, selv ved meget lang tids brug af panden ved høj temperatur.

Bemærk at man gerne må bruge metalredskaber på panden, hvilket er langt at foretrække.

Blus:
Kan bruges på alle typer af blus, inklusive induktion.

Vedligeholdelse:
For at panden slipper bedre fra starten, er den fra fabrikkens side 'stegt ind' i et 300 °C varmt oliebad, som har fyldt jernets 'porer'.

Panden må derfor ALDRIG vaskes af i sæbe, da sæben kan trænge ned i porerne, hvorved sæben næsten kommer til at virke som lim næste gang panden bruges. Rengør med varmt vand og fjern evt. madrester med en metalspartel.

Skulle uheldet have været ude og en eller anden person i et ubevogtet øjeblik have fundet på at bruge sæbe på panden, kan den reddes: Varm den meget kraftigt op i minimum 15 min. med et lag salt på, som trækker sæben ud. Herpå fjernes saltet, og panden steges ind med olie (vindruekerne- eller majsolie er glimrende). Tør panden af med et stykke køkkenrulle.

Tip:
Hvis der skal bruges olie ved stegningen, kan vi anbefale at påføre olien på emnet, f.eks. kødet, frem for på panden.