Private Dining / Jacob Ernst

  • Fri fragt til GLS PakkeShop ved 500 kr.
  • Butikker i København og Aarhus
  • 1-2 hverdages levering

Produktdetaljer

Private Dining af Jacob Ernst

Private Dining er Jacob Ernsts første kogebog, der bringer læseren sikkert igennem en middag. Gode fif, forberedelser og menuer, krydret med inspirerende fotos, der nærmest i sig selv alene kan stille sulten.

Fra forordet:

At skabe en helhedsoplevelse i et madunivers kræver både disciplin, planlægning og en forståelse for råvarerne, sammensætningen samt de utallige smagskombinationer.

Flere og flere danskere har bevæget sig ud i madlavningens mere avancerede kunster. Der trænes tilsmagning og teknikker, og der indkøbes rygeovne pg sous vide-apparater til hjemmebrug. Men ét element er afgørende, når du skal servere en smuk middag på højt niveau for dine gæster, og det er logistikken. Her går professionel ekspertise hånd i hånd med smagssammensætning og indkøbsliste.

Idéen til denne bog opstod, fordi jeg havde lyst til at vise og fortælle, hvordan gourmetcatering foregår – og hvordan du kan lykkes med avancerede menuer derhjemme. Du vil derfor også finde tips og anvisninger til, hvordan du bedst planlægger din middag og din aften, så du kan være vært for dine gæster og ikke for køkkenet.

Grundlæggende handler det om at brænde for det, du arbejder med. For mig er og bliver det maden. Lad os smage på den sammen!


Sideantal: 198
Opskrifter: 62
Sprog: Dansk
Udgivet: 2018