Fri fragt ved køb for over 500,- kr
Levering 1-2 hverdage
ØSTERS
DKK. 299,00

En meget smuk og gennemarbejdet bog. Vi er ikke journalister, og kan ikke beskrive bogen bedre end Keld Koplev gjorde i sin anmeldelse af bogen (Politikken):

"Ideerne har fået frit løb hos de fire kokke. Bogen byder for eksempel på opskrifter på østersburgere, på østerslasagne og østerscappuccino. Men man kan også hente opskrifter på østers med syltede blommer, tørret appelsin og bagte æbler. Eller østers med gulerødder, kaffebønner og gedeost. Til de lange efterårsaftener er der varme østers med karry og safran eller en rødbedetatar med østers. Klicheen om, at det kun er fantasien, der sætter grænser, ligger snublende nær.

 

 

Efter alle de mesterlige kokkes ret spektakulære og fantasifulde forslag til brugen af østers kan jeg ikke sige mig fri for at sidde tilbage med et stille ønske om bare at få lov til at nyde en helt almindelige frisk østers naturel. Sådan en, der lige er åbnet, har fået fjernet skægget, er blevet skåret fri fra foden og derefter skal sluges slubrende råt og lige fra skallen – måske blot med en stænk citron på. Men med den store, flotte og ganske ødsle østersbog ved siden af mig er det nok næsten en kættersk tanke.

’Østers’ i øvrigt en utrolig lækker bog. Bare det at bladre i den er en fornøjelse. Format og design er helt i top. Ikke mindst fotografen Lars Gundersens fotos sender stærke signaler om velsmag og vellyst til læseren. Og det uanset om man er til østers eller ej."